Kan hukommelsen styre dine madcravings?

Hukommelsen påvirker dine cravings! Forskere har fundet hjerneceller, der husker sukker og fedt – og får dig til at spise mere. Når de deaktiveres, falder trangen markant. I fremtiden kan vi måske styre madlyst med hjernestimulation, kostændringer eller medicin. 

Hukommelsen gemmer ikke kun på barndomsminder og fødselsdage – den kan faktisk også gemme på din trang til slik og fed mad! Ny forskning offentliggjort i Nature Metabolism viser, at hippocampus, som er hjernens hukommelsescenter, spiller en vigtig rolle i, hvor meget vi spiser, og hvad vi craver.

Sådan styrer hjernen din trang til mad

I et studie med mus opdagede forskere, at der findes specifikke hjerneceller, der reagerer på enten sukker eller fedt. Når de sukkerfølsomme neuroner blev aktiveret, kunne musene huske præcis, hvor de fandt sukkeret, og de spiste mere af det. På samme måde øgede fedt-responsive neuroner musenes motivation for at spise fedtholdig mad.

Her kommer det vilde: Når forskerne “slukkede” disse neuroner, glemte musene, hvor sukkeret var, og spiste mindre – selv når de blev tilbudt masser af kalorierig mad. Det betød også, at musene ikke tog på i vægt, som de normalt ville gøre under disse forhold.

• Stimulering af sukker- eller fedt-neuroner: Øgede fødeindtaget med op til 40%.
• Slukning af disse neuroner: Reducerede sukkerindtaget med 35% og forhindrede vægtøgning over en periode, hvor musene normalt ville have taget på.

Hvad betyder det for dine spisevaner?

Selvom studiet er lavet på mus, giver det vigtig indsigt i, hvordan vores hjerne muligvis fungerer på samme måde. Det kan forklare, hvorfor vi får cravings efter bestemte fødevarer – og hvorfor det er så svært at modstå fristelser, selv når vi egentlig ikke er sultne.

Hvis lignende mekanismer findes hos mennesker, kan vi i fremtiden måske regulere vores spisevaner gennem forskellige metoder:

Neuromodulation

Det lyder fancy, men det handler om at påvirke hjernens aktivitet på en sikker måde. En metode er vagusnervestimulation, hvor man stimulerer nerven, der forbinder maven med hjernen. Der findes allerede godkendte metoder til dette, som bruges mod fx depression og epilepsi. En anden mulighed er transkraniel magnetisk stimulation, hvor man med magneter påvirker specifikke områder af hjernen – i dette tilfælde de neuroner, der styrer cravings.

Kostinterventioner

Det betyder simpelthen at ændre måden, du bliver eksponeret for bestemte madvarer. Hvis man kontrollerer, hvor ofte og hvordan du spiser sukker og fedt, kan det måske ændre din hjernes hukommelse om disse fødevarer, så cravings reduceres over tid.

Medicinske behandlinger

På sigt kan der udvikles medicin, der målretter netop de neuroner, som lagrer minder om sukker og fedt. Det kan betyde, at man kan “skrue ned” for hjernens respons, så man ikke føler samme trang til at spise, bare fordi man ser eller lugter mad.

Konklusion

Hjernen gemmer på mere end minder – den kan også gemme på din sukkertrang! Denne forskning peger på, at det måske i fremtiden bliver muligt at målrette behandlinger mod de specifikke hjerneceller, der styrer vores madcravings. For nu giver det os en ny forståelse af, hvorfor vi nogle gange spiser mere, end vi egentlig har brug for.

Kilder

• de Lartigue, G. et al. (2025). Gut-derived nutrient signals to the hippocampus control food intake. Nature Metabolism.
• Marilynn Larkin, M. (2025). Can Memory Influence Food Cravings, Food Intake, and Weight? Medscape Medical News.