Et studie peger på, at høretab hos ældre kan være koblet til en langt større andel af nye demenstilfælde end tidligere antaget. Forskerne fandt, at op til 32 % af demenstilfældene over en 8-årig periode kunne tilskrives objektivt målt høretab. Interessant nok gjaldt sammenhængen kun, når hørelsen blev målt med en høretest – ikke når deltagerne selv vurderede deres hørelse.
Det gør studiet særligt relevant, fordi høretab ofte kommer snigende. Mange vænner sig gradvist til at skrue højere op for fjernsynet, miste dele af samtaler eller undgå sociale situationer, hvor det er svært at høre. Men netop fordi forandringen sker langsomt, opdager man den ikke altid selv.
Og ifølge det nye studie kan det være et problem. Ikke kun for hørelsen, men måske også for hjernens sundhed.
Når hjernen skal bruge ekstra energi på at høre
Hørelse handler ikke kun om ørerne. Det handler også om hjernen.
Når lydene bliver mere uklare, skal hjernen arbejde hårdere for at afkode tale, sortere støj fra og skabe mening i det, man hører. Det kan øge den kognitive belastning i hverdagen. Samtidig kan høretab gøre det mere krævende at deltage i samtaler, sociale aktiviteter og fællesskaber – og social tilbagetrækning er i sig selv en faktor, der kan påvirke den mentale og kognitive trivsel.
Forskerne bag studiet peger på flere mulige mekanismer: øget kognitiv belastning, ændringer i hjernens struktur og funktion samt mindre social deltagelse. Det betyder ikke, at høretab alene “giver demens”, men at det kan være en vigtig brik i det samlede billede.
Hvad gik studiet ud på?
Studiet blev publiceret i JAMA Otolaryngology–Head & Neck Surgery i 2025 og byggede på data fra ARIC Neurocognitive Study – et stort amerikansk kohortestudie med ældre voksne.
Forskerne inkluderede 2.946 deltagere uden demens ved studiets start. Gennemsnitsalderen var cirka 75 år, og deltagerne blev fulgt i op til 8 år. Hørelsen blev vurderet på to måder: dels med en objektiv høretest, såkaldt audiometri, og dels med deltagernes egen vurdering af, om de havde problemer med hørelsen.
Det centrale mål var at beregne den såkaldte population attributable fraction – altså hvor stor en andel af nye demenstilfælde i populationen, der statistisk set kunne tilskrives høretab.
Blandt deltagerne havde 66,1 % objektivt målt høretab, mens kun 37,2 % selv rapporterede, at de havde høretab. Det viser i sig selv en vigtig pointe: Mange har et målbart høretab uden nødvendigvis selv at opfatte det sådan.
Næsten hver tredje demenstilfælde kunne kobles til målt høretab
Resultaterne viste, at op til 32 % af nye demenstilfælde over 8 år kunne kobles til objektivt målt høretab. Det er markant højere end tidligere amerikanske estimater, som har ligget mellem 2-19%.
Sammenhængen var ikke kun drevet af de mest udtalte høretab. Mildt høretab og moderat eller sværere høretab bidrog omtrent lige meget til den samlede risiko. Det er vigtigt, fordi det peger på, at også lettere hørenedsættelse kan være relevant at opdage tidligt.
Forskerne fandt desuden, at den beregnede andel var større blandt personer over 75 år, kvinder og hvide deltagere. De understreger dog, at disse undergrupper skal tolkes med forsigtighed, blandt andet fordi der kan være forskelle i gruppestørrelser og statistisk sikkerhed.
Det, man selv mærker, er ikke altid hele historien
Et af de mest interessante fund var, at selvrapporteret høretab ikke var forbundet med øget demensrisiko i studiet.
Det betyder ikke nødvendigvis, at oplevet høretab er irrelevant. Men det tyder på, at selvrapportering kan undervurdere problemet – især hos ældre. En person kan godt have et klinisk relevant høretab uden selv at beskrive det som et høretab. Måske fordi forandringen er kommet gradvist, eller fordi man har tilpasset sig uden at lægge mærke til det.
Forskerne skriver derfor, at fremtidige studier og forebyggelsesstrategier bør prioritere objektive høretests frem for kun at spørge folk, om de hører dårligt.
Hvad betyder det for dig?
Studiet viser ikke, at høretab med sikkerhed fører til demens hos den enkelte. Det er et observationsstudie, og derfor kan det ikke bevise årsag og virkning på samme måde som et behandlingsforsøg.
Men resultaterne føjer sig til en voksende mængde forskning, der peger på hørelsen som en mulig, påvirkelig faktor i hjernens aldring. Det er positivt, fordi høretab i mange tilfælde kan undersøges, behandles og kompenseres for – for eksempel med høreapparat, bedre lydmiljøer og opmærksomhed på social deltagelse.
Fundene passer også med ACHIEVE-studiet, et tidligere randomiseret studie, hvor forskere undersøgte effekten af hørebehandling hos ældre med høretab. I den gruppe deltagere, der i forvejen havde højere risiko for kognitiv tilbagegang, så man en langsommere kognitiv tilbagegang over tre år sammenlignet med kontrolgruppen.
Hvad kan man selv gøre?
Det vigtigste budskab er ikke, at man skal blive bekymret over enhver ændring i hørelsen. Budskabet er, at hørelsen er værd at tage alvorligt – også som en del af den generelle hjernesundhed.
Det kan være relevant at få hørelsen testet, hvis man ofte beder andre gentage sig, har svært ved at følge samtaler i støj, skruer højere op for tv eller radio, eller begynder at undgå sociale sammenhænge, fordi det kræver for meget energi at høre.
Samtidig kan det være en god idé at beskytte hørelsen gennem livet: begræns kraftig støj, brug høreværn ved behov, og søg hjælp tidligt, hvis hørelsen ændrer sig.
Konklusion
Det nye studie peger på, at høretab hos ældre kan være en større brik i demensforebyggelse end tidligere antaget. Når hørelsen blev målt objektivt, beregnede forskerne, at høretab kunne være forbundet med op mod 32 % af de nye demenstilfælde over en periode på 8 år. Når deltagerne selv vurderede deres hørelse, så man derimod ingen tydelig sammenhæng.
Det gør studiets budskab både enkelt og vigtigt: Man kan ikke altid mærke et høretab tydeligt selv. Derfor kan en høretest være mere end et spørgsmål om at høre bedre – det kan også være en del af at passe på hjernen gennem aldring.
Kilder
- Ishak, E., et al. (2025). Population Attributable Fraction of Incident Dementia Associated With Hearing Loss. JAMA Otolaryngology–Head & Neck Surgery. Hentet d. 29/4 - 2026.
- Chaphalkar, A., (2025). Nearly One Third of Dementia Cases Tied to Audiometry-Measured Hearing Loss. Medscape. Hentet d. 29/4 - 2026.
