Nye forskningsresultater viser, at vores individuelle respons på kulhydrater ikke bare handler om, hvad vi spiser – men hvem vi er. Din biologi, ikke bare dit måltid, afgør, hvordan blodsukkeret stiger.
Insulinresistens, insulinfølsomhed og hverdagens blodsukker
De fleste af os mærker det slet ikke: Blodsukkeret stiger, hver gang vi spiser kulhydrater, og det falder igen, når kroppen reagerer med at udskille insulin. Men ikke alle kroppe reagerer ens. Nogle mennesker har en høj insulinfølsomhed – deres celler reagerer hurtigt og effektivt på insulin, så blodsukkeret falder jævnt og stabilt. Andre er insulinresistente – deres celler reagerer dårligere på insulin, og det får blodsukkeret til at forblive forhøjet i længere tid.
Det har betydning langt ud over laboratoriet. Store og gentagne blodsukkersvingninger kan føre til træthed, sult, inflammation og på længere sigt øge risikoen for metabolisk syndrom og type 2-diabetes. Men hvad bestemmer egentlig, hvordan din krop reagerer?
Det er ikke (kun) kulhydraternes skyld
Et nyt studie i Nature Medicine udfordrer en udbredt antagelse: At nogle kulhydrater altid er 'dårlige' for blodsukkeret, og andre 'gode'. I forsøget fik 55 voksne deltagere gentagne gange serveret syv forskellige kulhydratrige måltider – herunder hvide ris, pasta, brød, bønner, kartofler og frugt – mens deres blodsukker blev overvåget nøje med CGM (kontinuerlig glukosemåling).
Alle deltagere fulgte samme protokol og sad stille i tre timer efter hvert måltid. Alligevel viste målingerne en enorm variation: Nogle personer fik store blodsukkerstigninger af fx ris eller pasta, mens andre næsten ikke reagerede. Det samme måltid kunne give dobbelt så højt blodsukker hos én deltager som hos en anden.
Din biologi afgør blodsukkerresponsen
Forskerne kunne efterfølgende forbinde deltagernes blodsukkerrespons til flere biologiske faktorer – især:
- Insulinresistens: Deltagere med lav insulinfølsomhed havde generelt højere og længerevarende blodsukkerstigninger.
- Fastende glukose og triglycerider: Højere fasteværdier var forbundet med dårligere respons.
- Metabolisk profil: Kombinationen af insulin, glukose og lipidmarkører havde stor forklaringsværdi.
Derimod var kostens glykemiske indeks, altså hvor hurtigt kulhydraterne typisk omsættes til glukose, en relativt dårlig forudsigelse af, hvordan blodsukkeret faktisk steg hos de enkelte deltagere. Det betyder, at anbefalinger baseret på generelle kosttabeller risikerer at ramme forbi for mange mennesker.
Blodsukkeret som sundhedstegn
Det er ikke farligt, at blodsukkeret stiger efter et måltid. Det er en naturlig reaktion. Men gentagne store stigninger, især hvis de varer længe, kan være et tegn på begyndende insulinresistens. Det øger risikoen for blandt andet:
- Træthed og lav energi kort tid efter måltider
- Øget inflammation i kroppen
- Fedtophobning i leveren og omkring organerne
- Nedsat evne til at regulere appetit og sult
- Højere risiko for type 2-diabetes og hjertekarsygdomme
Derfor er det vigtigt ikke kun at fokusere på, hvad man spiser, men også hvordan kroppen reagerer.
Hvad kan du selv gøre?
Studiet undersøgte ikke direkte effekten af livsstilsændringer, men på baggrund af forskningen og generel viden om blodsukkerregulering gælder følgende:
- Vælg måltider med protein, fibre og sunde fedtstoffer. Studiet viser, at dette generelt kan dæmpe blodsukkerstigningen, særligt hos personer med høj insulinfølsomhed. Hos personer med insulinresistens var effekten mindre tydelig, hvilket tyder på, at blodsukkerregulering i disse tilfælde kræver en mere målrettet indsats.
- Lyt til din krops reaktioner – føler du dig træt, sulten eller uoplagt efter et måltid, kan det være et tegn på, at blodsukkeret svinger for meget.
- Overvej midlertidig brug af CGM – kontinuerlig glukosemåling er i dag tilgængelig for private og kan give konkret indsigt i, hvordan din krop reagerer på forskellige fødevarer.
- Tal med en sundhedsprofessionel, hvis du har mistanke om insulinresistens – det er muligt at teste og forbedre insulinfølsomheden med den rette indsats.
Konklusion
Din blodsukkerreaktion handler ikke kun om madens indhold, men også om dig. Studiet viser, at to personer kan reagere vidt forskelligt på præcis samme måltid, og at din krops fysiologi har stor betydning for, hvordan kulhydrater påvirker dig.
Det udfordrer idéen om, at generelle kostråd baseret på glykemisk indeks eller kalorier nødvendigvis passer til alle. I stedet peger forskningen på, at fremtidens kostvejledning bør være langt mere personlig – med udgangspunkt i netop din metabolisme.
Kilder
Wu, Y., et al. (2025). Individual variations in glycemic responses to carbohydrates and underlying metabolic physiology. Nature
PAHO. Global report on diabetes.
