Når tarmens balance bryder sammen: SIBO som skjult årsag bag fordøjelsesproblemer

FORSKNING | Detox & Organer | Fordøjelse & Tarme
17/11/2025 Læsetid: 8 minutter

Lyt til artiklen

Audio generated by DropInBlog's Blog Voice AI™ may have slight pronunciation nuances. Learn more

Vi taler ofte om “bakteriel balance” i tarmen – men hvad betyder det egentlig? De billioner af mikroorganismer, der lever i vores fordøjelsessystem, er ikke kun passive gæster. De hjælper os med at nedbryde mad, producere vitaminer, træne immunforsvaret og beskytte mod infektioner.

Når denne balance forstyrres, kan det dog få store konsekvenser. Mange oplever symptomer som oppustethed, mavesmerter, uregelmæssig afføring, træthed eller næringsmangler – uden at finde en klar forklaring. I mange tilfælde kan årsagen være bakterier, der har bevæget sig det forkerte sted hen.

Et voksende antal studier peger på SIBO – Small Intestinal Bacterial Overgrowth – som en skjult årsag bag mange fordøjelsesproblemer, og endda bag diagnoser som irritabel tyktarm (IBS). Men for at forstå, hvorfor det sker, må vi se nærmere på kroppens egne mekanismer for bakteriel balance.

Kroppens naturlige antibakterielle forsvar

Kroppen har et indbygget system, der konstant regulerer mængden og placeringen af bakterier i fordøjelseskanalen. I tyktarmen trives bakterier i millioner – men i tyndtarmen skal der kun være ganske få.

Dette opretholdes gennem tre vigtige forsvarslinjer:

Mavesyren – dræber bakterier og forhindrer, at mikroorganismer fra munden og fødevarer når videre.
Galde og fordøjelsesenzymer – hjælper ikke bare med at nedbryde mad, men har også antibakterielle egenskaber.
Tarmens bevægelser (Migrating Motor Complex, MMC) – en slags rengøringsbølge, der skyller bakterier og madrester videre mod tyktarmen i pauserne mellem måltider.

Når bare én af disse mekanismer svækkes, øges risikoen for bakteriel overvækst i tyndtarmen. Det kan ske ved lav mavesyre, galdeproblemer, stress, stillestående tarm eller kronisk småspisning.

Når bakterierne bevæger sig opad

Ved SIBO svigter de mekanismer, der normalt forhindrer, at bakterier fra tyktarmen “bakker op” i tyndtarmen. Resultatet er en overvækst af bakterier, hvor de ikke hører hjemme.

I stedet for at hjælpe fordøjelsen begynder bakterierne at gære kulhydrater, producere gas og påvirke næringsoptaget. Det kan føre til symptomer som:

Oppustethed og udspilet mave
Luft, rumlen og trykken
Diarré, forstoppelse eller skifte mellem de to
Træthed og næringsmangler, fx B12- og jernmangel

Ifølge forskningen (Rezaie et al., 2017) kan man ved SIBO måle forhøjede niveauer af hydrogen og methan i udåndingsluften. Hydrogen-producerende bakterier er ofte forbundet med diarré, mens methan-dannende mikrober (fx Methanobrevibacter smithii) kan give forstoppelse.

SIBO er altså ikke blot en mave-tarm-lidelse – det er et tegn på, at kroppens bakterielle økosystem er ude af balance.

IBS eller SIBO – eller begge dele?

Irritabel tyktarm (IBS) er den mest almindelige mave-tarm-diagnose og rammer op mod 16 % af voksne danskere i alderen 30–65 år. Symptomerne er typisk mavesmerter, oppustethed og ændrede afføringsmønstre.

Men i de senere år har forskere stillet spørgsmålet: Er IBS i virkeligheden ofte et symptom på SIBO?

Flere studier peger på, at op til 35 % af patienter med IBS også tester positivt for SIBO (Takakura et al., 2020). Det antyder, at bakteriel overvækst i tyndtarmen kan være en underliggende årsag til mange tilfælde af IBS – og ikke blot en følge.

Når bakterierne i tyndtarmen producerer hydrogen eller methan, kan de påvirke tarmens bevægelser, skabe inflammation og forstyrre signalerne mellem tarm og hjerne. Resultatet er netop de symptomer, man forbinder med IBS: oppustethed, smerter, diarré eller forstoppelse.

Derfor bør man altid overveje SIBO som en mulig bagvedliggende faktor, når IBS-symptomer ikke forbedres ved kostændringer som Low-FODMAP-diæt.

Mavesyre, galde og enzymer – kroppens glemte helte

Når man dykker ned i årsagerne til SIBO, dukker ét mønster op: svækkelse af de mekanismer, der holder bakterierne i skak.

Mavesyren

Mavesyren har en pH omkring 1–2 og fungerer som en kemisk barriere mod bakterier fra maden. Men produktionen falder med alderen, ved stress, infektioner og brug af syreneutraliserende medicin (PPI). Når syren er for svag, overlever flere bakterier og passerer videre til tyndtarmen.

Galde

Galde fra leveren og galdeblæren fungerer som en slags “naturlig sæbe”, der nedbryder fedt – men også ødelægger bakteriers cellemembraner (deres ydre beskyttelses overflade). Hvis galdestrømmen er nedsat (fx ved galdeblæreoperation, stillesiddende livsstil eller lav fedtindtagelse), mister kroppen en vigtig antibakteriel barriere.

Enzymer

Bugspytkirtlen producerer enzymer, som nedbryder mad og sikrer, at næringsstofferne optages korrekt. Men lav enzymproduktion betyder, at madrester forbliver ufordøjet – og bliver til næring for bakterier.

Tarmmotilitet

Endelig spiller tarmens bevægelser (MMC) en afgørende rolle. Dette “renseprogram” aktiveres kun i pausen mellem måltider. Hvis man småspiser hele dagen, forstyrrer stress rytmen, eller hvis vagusnerven - kroppens “kommunikationsvej” mellem hjerne og fordøjelse - fungerer dårligt, stopper den naturlige bevægelse, og bakterier får tid til at vokse.

To faser mod genoprettet balance

Nyere behandlingsstrategier anbefaler at arbejde i to faser:

1. Reduktion af bakterier

Først bringes bakterieniveauet ned – typisk med antibiotika eller plantebaserede midler. Urtebehandlinger med bl.a. berberin, oregano-olie og timian har i kliniske forsøg vist sig lige så effektive som rifaximin (Chedid et al., 2014).

2. Genopbygning af kroppens forsvar

Dernæst handler det om at styrke fordøjelsessystemets egne mekanismer:

Syrestøtte: Betain-HCl kan hjælpe mavesyren tilbage til normal pH.
Galdestøtte: Tilskud af oksegalde eller galdesalte kan forbedre fedtfordøjelsen og mindske bakterievækst.
Enzymer: Tilskud af fordøjelsesenzymer støtter nedbrydning og mindsker gæring.
Motilitetsstøtte: Urter som ingefær, 5-HTP eller motilitetsstimulerende kosttilskud kan hjælpe tarmen med at genvinde sin rytme.
Immunforsvar og slimhinder: D-vitamin, A-vitamin og probiotisk gær (Saccharomyces boulardii) styrker slimhinden og tarmens immunitet.

Denne helhedsorienterede tilgang reducerer risikoen for tilbagefald betydeligt – fordi man ikke blot fjerner bakterierne, men genskaber balancen.

Hvorfor Low-FODMAP ikke altid virker

Low-FODMAP-diæten er en veldokumenteret metode til at lindre IBS-symptomer, fordi den reducerer mængden af fermenterbare kulhydrater, som bakterier lever af. Men hos personer med SIBO virker den ofte kun midlertidigt.

Langvarig udelukkelse af fibre kan faktisk svække tarmens gode bakterier og forringe den mikrobielle diversitet (Staudacher et al., 2017). Derfor bør Low-FODMAP kun bruges som en symptomhåndteringsstrategi og ikke som en løsning

Hvad du selv kan gøre for at støtte balancen

Selvom SIBO kræver lægelig udredning, kan du støtte din fordøjelse og tarmbalance gennem små, men vigtige ændringer:

Hold pauser mellem måltiderne – det giver tarmen tid til at “rense op”.
Undgå unødvendig PPI-brug – syreneutraliserende medicin kan hæmme kroppens naturlige forsvar.
Spis i ro og nyd måltidet – stress hæmmer både syre- og enzymudskillelse.
Inkludér sunde fedtstoffer – de stimulerer galdeproduktion.
Sørg for tilstrækkeligt D- og B12-vitamin – mangel kan både skyldes og forværre bakteriel ubalance.
Sov og bevæg dig regelmæssigt – tarmens rytme styres også af søvn, bevægelse og døgnrytme.

Bakteriel balance handler om mere end bakterier

Når vi taler om “bakteriel balance”, tænker de fleste på probiotika og tarmbakterier. Men lige så vigtigt er de processer, som skaber miljøet for en sund bakterieflora: mavesyre, galde, enzymer og tarmens bevægelser.

SIBO er et eksempel på, hvad der sker, når disse mekanismer svigter. Det er ikke kun en overvækst af bakterier – det er et tegn på, at kroppens egne forsvar er blevet svækket.

Den gode nyhed er, at balancen kan genoprettes. Med den rette tilgang – hvor man både reducerer bakterier og genopbygger kroppens naturlige funktioner – kan mange opleve en markant forbedring i fordøjelse, energi og velvære.

Kilder