Et nyt studie viser, at specifikke mælkesyrebakterier fra kimchi kan binde nanoplast i tarmen og øge udskillelsen i afføring hos mus. Resultaterne er lovende, men stadig tidlige og ikke testet i mennesker.
Et nyt studie undersøgte, om bakterier fra fermenterede fødevarer kan hjælpe kroppen med at håndtere nanoplast. Forskerne fandt, at visse bakterier effektivt kan binde plastpartikler og muligvis reducere deres optagelse i kroppen.
Hvad forskningsstudiet viste
Forskerne testede to bakteriestammer fra kimchi: Leuconostoc mesenteroides CBA3656 og Latilactobacillus sakei CBA3608.
Begge bakterier kunne hurtigt binde nanoplast (polystyrenpartikler under 1 mikrometer), men Leuconostoc mesenteroides var klart mest effektiv og stabil under forhold, der minder om menneskets tarm.
Bakterierne bandt plastpartiklerne på deres overflade i stedet for at nedbryde dem. Det tyder på, at plasten forbliver intakt, men “hænger fast” på bakterierne og dermed lettere kan føres ud af kroppen.
I forsøg med kimfrie mus (uden eget mikrobiom) så man, at mus, der fik Leuconostoc mesenteroides, udskilte mere nanoplast i afføringen end kontrolgruppen. Det tyder på, at bakterien kan reducere, hvor meget plast der ophobes i tarmen.
Hvad studiet handlede om
Studiet kombinerede laboratorieforsøg og dyreforsøg for at undersøge, om fødevarebaserede bakterier kan fungere som såkaldte “biosorbenter” - altså organismer, der binder skadelige stoffer.
Forskerne testede bakteriernes evne til at binde nanoplast under forskellige forhold som temperatur, pH og plastkoncentration. Derudover undersøgte de effekten i en meget kontrolleret model med kimfrie mus, hvor man kan isolere effekten af én bakterie uden påvirkning fra andre mikroorganismer.
Det er vigtigt at forstå, at denne model er langt fra en normal menneskelig tarm, hvor tusindvis af bakteriearter interagerer.
Hvad betyder det for dig?
Studiet peger på en interessant mekanisme: at visse bakterier kan fungere som en slags “biologisk filter” i tarmen ved at binde uønskede partikler og føre dem ud af kroppen.
Men det viser ikke, at:
fermenterede fødevarer eller probiotika fjerner mikroplast hos mennesker
mikroplast nødvendigvis reduceres i kroppens væv
denne effekt fungerer i en almindelig tarm med et komplekst mikrobiom
Det mest realistiske takeaway er, at tarmfloraen sandsynligvis spiller en rolle i, hvordan kroppen håndterer miljøpåvirkninger, men at vi er stadig meget tidligt i forståelsen.
Hvad kan du gøre?
Selvom studiet er tidligt, peger det i retning af nogle generelle strategier, som allerede er veldokumenterede:
1. Spis fermenterede fødevarer: Fødevarer som kimchi, surkål og yoghurt kan støtte en divers tarmflora, som muligvis også spiller en rolle i håndtering af toksiner.
2. Fokusér på fibre: Kostfibre binder stoffer i tarmen og fremmer udskillelse. Det er en af de mest veldokumenterede måder at støtte kroppens “detox”-funktioner på.
3. Reducer eksponering: Den vigtigste strategi er stadig at begrænse indtaget af mikroplast:
undgå opvarmning i plastik
vælg glas og stål frem for plast
filtrer drikkevand hvis muligt
4. Tænk i helhed frem for enkeltløsninger: Der findes ikke ét tilskud eller én fødevare, der “fjerner mikroplast”. Det handler om samlet belastning, tarmfunktion og eksponering over tid.
Konklusion
Studiet viser, at specifikke bakterier fra kimchi kan binde nanoplast og øge udskillelsen i afføring hos mus. Det er en biologisk plausibel og spændende mekanisme, men evidensen er stadig begrænset til laboratorie- og dyreforsøg.
Indtil videre peger forskningen ikke på konkrete behandlinger, men styrker ideen om, at en sund og velfungerende tarm kan være en vigtig del af kroppens forsvar mod miljøpåvirkninger som mikroplast.
Kilder
Lee J et al. (2026): Efficient biosorption of nanoplastics by food-derived lactic acid bacterium. Bioresource Technology. doi:10.1016/j.biortech.2026.134234
Lehner R et al. (2019): Emerging nanoplastic in the environment: distribution, interactions and effects. Environmental Science and Technology 53(4) DOI:10.1021/acs.est.8b05512
Zhang Y et al. (2023): Continuous oral exposure to micro- and nanoplastics induced gut microbiota dysbiosis, intestinal barrier and immune dysfunction in adult mice. Environmental International. Volume 182, 108353.
