Er autisme blevet mere udbredt – eller bare bedre forstået?
Flere børn end nogensinde før får i dag stillet diagnosen autismespektrumforstyrrelse (ASD). Ifølge de nyeste tal fra det amerikanske Center for Sygdomskontrol (CDC) er andelen steget fra 1 ud af 150 i år 2000 til 1 ud af 31 i 2022. Desuden ses det, at børn født i 2018 havde større sandsynlighed for at blive diagnosticeret inden 48-måneders alderen sammenlignet med dem født i 2014, hvilket tyder på en øget tidlig identifikation. Det har ført til politisk debat og krav om at finde “årsagen” – men forskningen viser, at billedet er komplekst. Genetik spiller en stor rolle, men miljøfaktorer under graviditet og tidlig udvikling kan også bidrage. Nyere studier undersøger endda sammenhængen mellem tarmflora og hjernens udvikling.
Hvorfor stiger forekomsten?
De seneste data og studier peger på flere mulige forklaringer bag stigningen:
- Diagnosen er blevet bredere og mere inkluderende over tid
- Øget opmærksomhed blandt forældre og fagpersoner fører til tidligere og hyppigere udredning.
- Studier viser en mulig sammenhæng mellem tarmens mikrobiom og autistiske symptomer.
- Miljøfaktorer under graviditet, såsom luftforurening, pesticider og gestationel diabetes, kan øge risikoen.
Desuden viser data, at diagnosen fortsat er mere udbredt blandt drenge end piger (ca. 3,4:1) og ses hyppigere hos ikke-hvide børn. Genetiske faktorer står bag størstedelen af autismetilfælde – omkring 60-90 % ifølge tvillingestudier.
Hvad siger forskningen?
De seneste tal fra CDC (2022) suppleres af en række nyere studier, bl.a. fra JAMA Pediatrics, Nature Communications og franske og amerikanske kohortestudier. Tilsammen viser forskningen, at både genetiske og miljømæssige faktorer kan spille ind – men ingen enkeltstående “årsag” er identificeret. Mange forskere advarer mod politisk pres for hurtige svar, da tilstanden er kompleks og har mange lag.
Konklusion
Antallet af diagnoser er steget markant – men det skyldes i høj grad bedre forståelse, ændrede kriterier og øget opmærksomhed. Forskningen peger på, at autisme har stærke genetiske rødder, suppleret af mulige miljømæssige påvirkninger før fødslen. Der findes ikke én forklaring – og slet ikke én, vi kan “fjerne”. Fokus bør ligge på støtte, oplysning og en nuanceret forståelse af neurodiversitet og menneskelig variation.
Kilder
- Brooks, M. (2025). What Do We Know About the Causes of Autism? Medscape. Hentet d. 03/06/2025.
