Plastik i hjernen: Den skjulte trussel?
Plastik er overalt i vores hverdag – fra vandflasker til fødevareemballage. Ny forskning offentliggjort i Nature Medicine har nu påvist, at mikro- og nanoplastik ikke kun ophobes i lunger og lever, men også i hjernen – i højere koncentrationer end noget andet organ. Dette rejser alvorlige spørgsmål om, hvordan plastforurening påvirker vores sundhed.
Kan plastik påvirke hjernen?
Tidligere studier har vist, at mikroplast kan findes i menneskelig væv, men denne undersøgelse går skridtet videre ved at analysere plastikkoncentrationer i hjernen og andre organer. Forskerne ønskede at forstå, hvordan plastpartikler krydser blod-hjerne-barrieren og potentielt påvirker neurologisk funktion.
Fra vævsprøver til fund af nanoplast
Studiet var en obduktionsanalyse, hvor forskere undersøgte vævsprøver fra 30 afdøde personer. Prøverne blev indsamlet fra biobanker og analyseret for mikro- og nanoplast i følgende organer:
- Hjerne
- Lever
- Nyre
Tidligere studier har primært anvendt lysmikroskopi til at påvise mikroplast. I denne undersøgelse blev avancerede teknologier som gas-kromatografi og massespektrometri anvendt for at identificere endnu mindre plastpartikler.
Hvad fandt forskerne?
Hjernevæv indeholdte langt højere koncentrationer af plastpartikler end lever og nyrer.
- Nanoplast kunne passere blod-hjerne-barrieren og blev fundet dybt i hjernevævet.
- Plastikkoncentrationerne steg fra 2016 til 2024, hvilket indikerer en øget eksponering over tid.
- Hovedsageligt blev der fundet polyethylen, som er den mest almindelige plasttype og findes i vandflasker, fødevarebeholdere og emballage.
- Personer med demens havde signifikant højere plastikkoncentrationer i hjernen end dem uden.
Hvad betyder det i praksis?
Resultaterne rejser vigtige spørgsmål om de langsigtede konsekvenser af plastforurening. Blod-hjerne-barrieren er designet til at beskytte hjernen mod skadelige stoffer, men nanoplast ser ud til at omgå denne beskyttelse. Dette kan have potentielle konsekvenser for neurologisk sundhed, herunder en mulig forbindelse til kognitive lidelser som demens.
Hvad kan du selv gøre?
Selvom plastforurening er udbredt, er der nogle skridt, du kan tage for at reducere din eksponering:
- Undgå plastflasker: Brug genanvendelige flasker af glas eller metal.
- Opvarm ikke mad i plastbeholdere: Overfør mad til en keramisk eller glasbeholder, før du opvarmer den.
- Vær opmærksom på tekstiler: Syntetiske tekstiler afgiver plastfibre, som kan indåndes.
- Brug en luftrenser: Mikroplast findes også i luften, især i hjem med mange syntetiske materialer.
Konklusion
Studiet giver en stærk indikation af, at plastpartikler kan akkumulere i hjernen, men de sundhedsmæssige konsekvenser er endnu ikke fuldt forstået.
Med stigende eksponering for mikro- og nanoplast kan det blive nødvendigt at overveje regulering af plastforbrug på samfundsniveau for at minimere potentielle sundhedsrisici.
Kilder
- F. Perry Wilson (2025). "There’s a Sandwich Bag of Plastic in Your Brain". Medscape Medical News.
- Alexander J. Nihart et al. (2025). Bioaccumulation of microplastics in decedent human brains. Nature Medicine.
