Kræft vokser på sukker: Derfor spiller dit stofskifte en rolle

FORSKNING | Kræft
13/10/2025 Læsetid: 6 minutter

Lyt til artiklen

Audio generated by DropInBlog's Blog Voice AI™ may have slight pronunciation nuances. Learn more

Forskningen viser, at højt blodsukker og insulin giver kræftceller gunstige vilkår. Motion kan vende udviklingen, selv uden vægttab.

Kræft er en kompleks sygdom, hvor både gener, miljø og livsstil spiller ind. Nye studier peger på, at kroppens stofskifte kan være en vigtig brik i puslespillet - udtrykt ved det, der kaldes metabolisk syndrom. Et dansk ledet forskningsprojekt viser, at kræftpatienter ofte har problemer med insulinfølsomhed – en ubalance, der kan give kræftceller bedre vækstbetingelser. Forskningen er endnu ikke et endeligt svar, men den åbner for nye måder at forstå sammenhængen mellem stofskifte, livsstil og kræft.

Hvad er metabolisk syndrom?

Mange danskere lever i dag med det, der kaldes metabolisk syndrom. Det er en ubalance i stofskiftet, som viser sig i form af følgende kendetegn:

For meget mavefedt
Forhøjet blodtryk
Forhøjet blodsukker
Forhøjet niveau af triglycerider (en type fedt i blodet)
For lavt HDL-kolesterol.

Hvis man har tre af disse fem faktorer, taler man om metabolisk syndrom. Tilstanden er kendt for at øge risikoen for type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme – og nyere forskning peger også på, at den kan spille en rolle i udviklingen af visse kræftformer.

Insulinresistens – den fællesnævner, der gør forskellen

Kernen i metabolisk syndrom er insulinresistens. Det betyder, at kroppens celler ikke længere reagerer normalt på insulin. Kroppen forsøger at kompensere ved at producere mere insulin, hvilket fører til både højt blodsukker og kronisk høje insulinniveauer.

For kræftceller er det en drømmesituation:

Glukose i blodet er kræftcellernes yndlingsmad.
Insulin virker som en vækstfaktor, der får celler til at vokse og dele sig.

Når begge dele er i overskud, får kræftcellerne optimale vækstbetingelser.

Kræftpatienter har oftere problemer med insulinresistens

I en systematisk gennemgang og meta-analyse publiceret i Acta Oncologica (2023) samlede Sylow og kolleger data fra 15 studier med i alt 187 kræftpatienter og 154 raske kontrolpersoner.

Resultatet var tydeligt:

Kræftpatienter havde i gennemsnit 35 % lavere insulinfølsomhed end raske.
Niveauet af insulinresistens var på niveau med – eller endda højere end – det man ser hos patienter med type 2-diabetes.
Insulinresistens er samtidig koblet til dårligere prognoser: øget risiko for tilbagefald og lavere overlevelse.

Motion som modgift

Den gode nyhed er, at motion er en af de mest effektive måder at bryde kæden på. Når vi bevæger os, aktiveres et transportprotein i musklerne (GLUT4), der suger glukose ud af blodet og ind i cellerne. Resultatet er lavere blodsukker og mindre behov for insulin.

Og det virker selv uden vægttab:

En gåtur, løbetur eller styrketræning kan forbedre stofskiftet.
Det betyder mindre “mad” til kræftcellerne – og bedre vilkår for immunforsvaret, som kan bekæmpe dem.

Sammenhængen er kompleks

Selvom forskningen peger på en tydelig forbindelse mellem insulinresistens og kræft, er det langt fra sikkert, at årsagen altid går den samme vej. Der er flere mulige forklaringer:

Fælles risikofaktorer: Insulinresistens og kræft kan begge udspringe af de samme livsstilsfaktorer - som inaktivitet, usund kost, rygning eller alkohol.
Kræften eller behandlingen som årsag: Nogle gange kan kræften selv ændre kroppens stofskifte, eller også kan behandlingen (f.eks. kemoterapi eller brug af glukokortikoider) give forhøjet blodsukker og insulinresistens.
Mangler viden om årsagen: Sylows meta-analyse understreger, at den præcise årsag til insulinresistens hos kræftpatienter endnu ikke er identificeret. En del af forklaringen kan være, at kræftpatienter i gennemsnit er omkring 30 % mindre fysisk aktive end andre – og lav aktivitet hænger tæt sammen med insulinresistens.

Det interessante ved Sylows meta-analyse er dog, at insulinresistens blev fundet på tværs af mange forskellige kræftformer - ikke kun i de kræfttyper, man normalt forbinder med overvægt. Det styrker hypotesen om, at insulinresistens er en selvstændig mekanisme, som kan påvirke kræftudvikling, snarere end blot at være en følge af fedme.

Hvad betyder det for dig?

Budskabet er ikke, at vi kan undgå kræft gennem livsstil. Mange kræftformer opstår også på grund af genetik, miljø og tilfældigheder. Men forskningen viser, at vi kan reducere risikoen markant - og forbedre prognosen, hvis man rammes.

Hold dig fysisk aktiv - hver gang du bevæger dig, hjælper du kroppen med at regulere blodsukker og insulin.
Vær opmærksom på metaboliske signaler: mavefedt, blodtryk, kolesteroltal og blodsukker.
Husk, at selv små skridt i hverdagen (gåture, cykelture, trapper) gør en forskel.

Konklusion

Kræft er en kompleks sygdom, hvor både gener, miljø og livsstil spiller ind. Men forskningen fra Lykke Sylow og kolleger viser, at metabolisk sundhed – og især insulinresistens – er en nøglefaktor. Det betyder, at vi ikke er magtesløse: Gennem motion og sunde vaner kan vi skabe ringere vækstbetingelser for kræftceller og dermed mindske risikoen.

Kilder