Kronisk stress æder sig stille og roligt ind på immunforsvaret, og gør dig mere sårbar over for depression. Et nyt studie afslører, hvordan ændringer i blodet kan afsløre, hvad der sker under overfladen.
Depression har længe været diagnosticeret ud fra symptomer og samtaler. Men hvad hvis vi også kunne måle den i blodet? Det spørgsmål har forskere fra Universitetet i Innsbruck forsøgt at besvare, og deres fund viser, at depression ikke blot er en mental tilstand, men også et fysisk slid på kroppen.
Kroppen under pres: Når stress slider indefra
Når du er udsat for kronisk stress – det kan være psykisk pres, traumer eller bare konstant overbelastning i hverdagen – sker der stille og roligt noget i kroppen. Ifølge forsker Karin de Punder påvirker kronisk stress immunsystemet på måder, som får det til at ældes hurtigere. Det sker blandt andet gennem følgende mekanismer:
- Kroppen reagerer dårligere på stresshormonet kortisol, som ellers hjælper os med at dæmpe stress og betændelse. Når systemet bliver sløvt, forbliver kroppen i alarmberedskab for længe.
- Der opstår en vedvarende, mild betændelsestilstand i kroppen – også kaldet inflammation – som ikke skyldes en infektion, men snarere et overaktivt immunsystem. Især mennesker med tidligere traumer ser ud til at være sårbare.
- Der dannes flere frie radikaler – ustabile molekyler, der kan beskadige celler og væv. Denne proces kaldes oxidativt stress og svækker kroppens evne til at reparere sig selv.
- Cellernes energifabrikker - mitokondrierne - fungerer dårligere under langvarig stress. Det betyder mindre energi til vedligeholdelse og genopbygning i kroppen.
- De beskyttende endestykker på vores DNA – telomererne – bliver hurtigere nedbrudt. Telomererne fungerer som et slags biologisk stopur for cellerne. Når de bliver for korte, stopper cellerne med at dele sig, og det kan føre til sygdom og aldring.
Blodets afslørende spor
I det nye studie undersøgte forskerne blodprøver fra 22 kvinder med depression og sammenlignede dem med raske kvinder. De målte længden på telomererne og analyserede hele 682 små stoffer (såkaldte metabolitter), som afslører, hvordan kroppen fungerer på det biokemiske plan.
Én af disse stoffer skilte sig ud: glyceraldehyd.
Glyceraldehyd er et biprodukt fra kroppens omsætning af sukker. I for høje mængder kan det skade cellerne og sætte gang i betændelseslignende reaktioner i kroppen.
Studiet viste blandt andet, at:
- Kvinder med højere niveauer af glyceraldehyd havde kortere telomerer – især i en bestemt type immunceller, der spiller en vigtig rolle i kroppens forsvar.
- Samtidig var de højere glyceraldehyd-niveauer koblet til mere alvorlige depressive symptomer og en historie med traumer.
- Forskerne fandt også en tydelig sammenhæng med et forhøjet niveau af CRP – et protein i blodet, som stiger, når kroppen har en lavgradig, kronisk betændelsestilstand (inflammation).
En ny slags depression?
Forskerne bag studiet mener, at denne type depression – hvor kronisk stress, betændelseslignende reaktioner og hurtigere biologisk aldring går hånd i hånd – måske udgør en særlig form for depression. Det åbner op for helt nye muligheder i fremtiden:
- Visse stoffer i blodet – som glyceraldehyd og CRP – kan muligvis bruges som pejlemærker (biomarkører) til at genkende denne type depression tidligere og mere præcist.
- Det kan bane vejen for behandlinger, der er mere målrettede og tilpasset den enkeltes biologi.
- Let forhøjede niveauer af CRP (et signalstof i blodet, som stiger ved betændelsestilstande i kroppen) blev tidligere ofte overset – men kan vise sig at være en vigtig brik i forståelsen af psykisk sygdom.
Hvad kan du selv gøre?
Selvom forskningen stadig er ny, giver den nogle vigtige pejlemærker til, hvordan man kan passe på sig selv – både fysisk og mentalt:
- Spis antiinflammatorisk: Vælg grøntsager, fuldkorn og sunde fedtstoffer, og begræns sukker og stærkt forarbejdede kulhydrater.
- Hold kroppen i gang: Regelmæssig motion og god søvn hjælper med at holde både inflammationen og stressniveauet nede.
- Tag hverdagsstress alvorligt – selv når det ikke føles voldsomt.
- Søg støtte, hvis du oplever længerevarende tristhed, træthed eller uro – tidlig hjælp kan gøre en stor forskel.
Fremtiden: Blodprøver som kompas for behandling
Tænk, hvis vi i fremtiden kan bruge blodprøver til at se, hvem der har særlig risiko for depression – og hvilken behandling der virker bedst for den enkelte? Det er netop den vision, forskerne arbejder hen imod. Ved at finde flere biologiske spor (biomarkører) i blodet kan vi måske opdage psykisk sårbarhed i tide – og hjælpe mere præcist og personligt.
Som forsker Karin de Punder udtrykker det:
“Hvis vi i fremtiden har flere biomarkører til rådighed, kan vi både opdage depression tidligere og skræddersy behandlingen bedre.”
Kilder
- Bettina Micka (2025). Chronic Stress Quietly Speeds Up Immune Aging and Depression. Medscape. Hentet d. 20/06-2025.
- Karin de Punder, et al. (2024). Serum Levels of the Steroid Hormone Dehydroepiandrosterone Are Associated withPsychological Trauma and Lymphocyte Telomere Integrity in Women Suffering from Depression. Karger. Hentet d. 20/06-2025.
