Et nyt amerikansk studie indikerer, at en ketodiæt - altså en kost rig på fedt, moderat protein indtag og meget lav i kulhydrater, kan forbedre både livskvalitet og symptomer hos personer med multiple sklerose (MS). Over seks måneder oplevede deltagerne forbedringer i træthed, humør og fysisk funktion.
Ketodiæt – mere end vægttab
Ketodiæter er kendetegnet ved et højt indhold af fedt – gerne sunde fedtsyrer – et moderat indtag af protein og et meget lavt indhold af kulhydrater. Denne kostsammensætning adskiller sig markant fra en typisk, kulhydratrig kost og får kroppen til at skifte fra kulhydratforbrænding til fedtforbrænding. Når dette sker, dannes der ketonstoffer som et nedbrydningsprodukt af fedtsyrer, og disse kan måles i kroppen – blandt andet i urinen. Ketodiæten har især været kendt for sin effekt på vægttab, men den bliver nu også undersøgt som mulig støttebehandling ved autoimmune sygdomme som multiple sklerose. Teorien er, at kosten kan dæmpe inflammation, forbedre cellernes energiproduktion og påvirke immunforsvaret via fedtrelaterede signalstoffer – såkaldte adipokiner. Det er relevant i behandlingen af multiple sklerose, fordi sygdommen skyldes, at kroppens eget immunforsvar angriber det beskyttende lag (myelin) omkring nerverne i hjernen og rygmarven.
Hvad gik studiet ud på?
I dette fase II-studie fulgte 65 personer med attakvis MS en særlig ketogen diæt i seks måneder. Deltagerne var mellem 15 og 54 år og deres sygdom havde været på et stabilt niveau i 6 måneder inden forsøgets start. De var i den milde til moderate fase af sygdommens progression.
Diæten mindede om Atkins-diæten (en form for ketodiæt), og den blev nøje overvåget af diætister. Deltagerne måtte maksimalt spise 20 gram kulhydrater om dagen og blev instrueret i at spise rigeligt med sunde fedtstoffer og tage multivitaminer.
Forskerne fulgte deltagerne tæt – både med kliniske tests og spørgeskemaer om træthed, depression og livskvalitet og de havde løbende opfølgende samtaler med diætister om, hvordan det gik på deres kostplan. Desuden blev der målt kropssammensætning, blodprøver og daglig fysisk aktivitet. De kontrollerede at folk overholdt diæten med daglige urinprøver for ketonstoffer.
Studiets resultater
83 % af deltagerne fulgte diæten i hele perioden. Det er højt sammenlignet med andre koststudier og kun få stoppede på grund af bivirkninger, typisk i form af forstoppelse eller kvalme i starten, af forsøgsperioden.
Resultaterne var bemærkelsesværdige:
Træthed faldt markant – målt både i intensitet, og i hvor meget den påvirkede hverdagen.
Depression blev signifikant mindre og livskvalitet steg – både fysisk og mentalt.
Finmotorikken forbedredes (målt med Nine-Hole Peg Test).
Gangdistancen målt med en 6-minutters gangtest steg, men der var ikke sket nogen ændring i deltagernes fysiske aktivitetsniveau i hverdagen, og kostændringer alene fik dem ikke til at ændre adfærd ift. fysisk aktivitet.
BMI og fedtmasse faldt.
Inflammatoriske signalstoffer i blodet ændrede sig: Leptin (pro-inflammatorisk) faldt, mens adiponectin (anti-inflammatorisk) steg.
Ændringer i blodprøver viste også, at insulinresistens og blodsukkerkontrol blev bedre. Kolesterolprofilen ændrede sig dog både positivt og negativt: HDL steg, triglycerider faldt, men LDL (det "lede" kolesterol) steg også, hvilket kræver opmærksomhed. Disse ændringer skyldes ikke nødvendigvis diæten, men kan også skyldes, at alle deltagere tabte sig under forsøget.
Et lignende studie har også indikeret, at en ketodiæt kan have antiinflammatoriske egenskaber. Det sker ved, at kosten påvirker immunsystemets celler til at ændre deres udskillelse af signalstoffer – så der dannes færre inflammationsfremmende stoffer og flere stoffer, der hæmmer inflammation.
Begrænsninger ved studiet
Det kræver tæt opfølgning og støtte at gennemføre en ketodiæt korrekt og sikkert – ikke mindst fordi diæten kan føre til bivirkninger og mangler, hvis den ikke overvåges. Blandt andet blev nogle deltagere carnitinmanglende og måtte have tilskud. Studiet forløb desuden kun i 6 måneder, så det kan være relevant at lave længere studier af denne diæt for at bestemme lang-tids effekterne af diæten.
Studiet var et fase II-forsøg uden kontrolgruppe. Det betyder, at resultaterne er lovende, men ikke endelige. Der er brug for større, randomiserede og kontrollerede studier, før ketodiæten kan anbefales bredt til personer med MS.
Desuden deltog kun personer med stabil sygdom (ikke progressive typer), og de var i behandling med stabil medicin. Det betyder, at man ikke kan overføre resultaterne direkte til alle med multiple sklerose, fordi det afhænger af ens sygdomsprogression.
Hvad kan du selv gøre?
Hvis du har MS og er interesseret i kostens rolle, er det vigtigt at:
Tale med din læge, før du går i gang med større kostændringer.
Få hjælp fra en klinisk diætist, der har erfaring med ketogen kost.
Overveje en struktureret og overvåget indsats frem for at eksperimentere alene.
Studiet viser, at der kan være et stort potentiale i at inddrage kosten som en støtte i MS-behandling – men også at det skal gøres med omtanke.
Konklusion
Ketodiæt ser ud til at være en sikker og effektiv strategi til at forbedre symptomer og livskvalitet hos personer med attakvis MS. Træthed og depression faldt, livskvalitet steg, og inflammatoriske markører i blodet ændrede sig i gunstig retning. Men diæten kræver vejledning og kontrol – og bør ikke erstatte medicinsk behandling. Den kan dog vise sig at blive et værdifuldt supplement i fremtidens MS-behandling, men det skal gøres under vejledning af sundhedsprofessionelle.
Kilder:
J. Nicholas Brenton (2022), Phase II study og ketogenic diets in relapsing multiple sclerosis: Safety, tolerability and potential clinical benefits. J Neurol Neurosurg Psychiatry. Hentet 13/5 2025.
Ted Bosworth (2025) New Support for Ketogenic Diet in Multiple Sclerosis. Medscape. Hentet 13/5 2025.
