Med alderen samler vi skader i kroppen. Ikke kun i led og organer – men helt ned på celleniveau. En bestemt type celler, kaldet senescente celler, har vakt stor opmærksomhed i aldringsforskningen de seneste år. De deler sig ikke længere, men nægter at dø. I stedet bliver de hængende i vævet og udskiller skadelige stoffer, som kan forværre aldring og sygdom.
Men hvad hvis vi kunne fjerne dem?
Hvad er senescente celler?
Senescente celler, også kendt som "zombieceller", er celler, der er holdt op med at dele sig – ofte fordi de er blevet beskadiget af fx DNA-mutationer, oxidativt stress eller forkortede telomerer. De er teknisk set levende, men funktionelt inaktive og kan ikke længere reparere sig selv.
Problemet opstår, fordi disse celler bliver i vævet og udskiller en blanding af inflammatoriske molekyler, proteiner og signalstoffer, kendt som SASP (senescence-associated secretory phenotype). Det er denne sekretion, der gør cellerne skadelige: SASP kan forstyrre nærliggende celler, fremme betændelse, hæmme vævsregeneration og i værste fald bidrage til sygdomme som Alzheimers, type 2-diabetes og hjertekarsygdome
Men det er ikke hele historien. For senescente celler er ikke kun onde, de spiller faktisk også en vigtig rolle i blandt andet sårheling og i kroppens naturlige forsvar mod kræft. Det betyder, at kroppen bevidst sætter celler i en senescent tilstand som en slags nødstop. Det er altså en kompleks balance.
En ny klasse af lægemidler: Senolytika
Senolytika er en ny klasse af eksperimentelle stoffer, der er designet til at fjerne senescente celler. De virker ved at tvinge disse celler til at gennemgå apoptose, altså celledød, som de ellers undgår gennem særlige overlevelsesmekanismer.
Nogle senolytika er baseret på allerede kendte kemoterapistoffer som dasatinib, mens andre som quercetin og fisetin er naturligt forekommende flavonoider. Kombinationen dasatinib + quercetin, kaldet D+Q, er den mest undersøgte. I museforsøg har D+Q vist sig at forbedre kognitiv funktion, øge levetid og styrke knogler. Og i de første mindre kliniske forsøg med mennesker har D+Q blandt andet forbedret fysisk funktion hos ældre med lungefibrose og stimuleret knogledannelse hos kvinder i overgangsalderen.
Dog er feltet stadig ungt. Over 20 kliniske forsøg er i gang, men der findes endnu ingen godkendte senolytika til almen brug.
Ikke alle zombieceller er onde
Selvom det kan lyde oplagt at fjerne alle senescente celler, advarer forskere mod at gøre det ukritisk. De samme celler, der er skadelige på lang sigt, er nogle gange vigtige i kortere perioder, for eksempel under sårheling eller leverregeneration.
Et studie på mus viste, at senolytika fjernede 90 % af senescente celler i leveren, men samtidig blev leverens evne til at hele sig selv reduceret med 50 %. Lignende resultater er set i regenerationsstudier på fx fisk og vandmænd, hvor senolytika faktisk hæmmede gendannelsen af.
Derfor forsøger forskere nu at forstå, hvilke senescente celler, hvor i kroppen og hvornår det giver mening at fjerne dem. Det er alt andet end simpelt. Senescente celler i hjernen adskiller sig fra dem i leveren eller i huden, og der findes endnu ingen universel "markør" til præcist at identificere dem.
Fremtiden: Et "cocktailmix" af målrettede løsninger
Forskere tror ikke, der kommer ét magisk senolytikum, men snarere et cocktailmix, der kan skræddersys til forskellige sygdomme og organer. En cocktail til Alzheimers kan se anderledes ud end en til knogleskørhed eller diabetes. Nye teknologier som AI og immunterapi er også i spil, fx har man vist, at CAR-T-celler (kendt fra kræftbehandling) kan bruges til at målrette og fjerne senescente celler i ældre mus
Der stadig lang vej endnu, og der mangler store, kontrollerede studier. Aldring er stadig ikke officielt anerkendt som en sygdom, hvilket gør godkendelse og finansiering udfordrende.
Skulle du dog være nysgerrig på kosttilskud med senolytisk potentiale, kan du læse mere om de naturlige stoffer fisetin og quercetin her: Fisetin og Quercetin.
Hvad kan du gøre allerede nu?
Motion!
Forskning viser, at fysisk aktivitet reducerer mængden af senescente celler og samtidig forbedrer kroppens immunforsvar, så det bedre selv kan rydde op. Det behøver ikke være hård træning – daglige gåture, trappegang og almindelig hverdagsbevægelse gør en stor forskel, især hos ældre
Konklusion
Senolytika åbner døren til en ny æra, hvor vi måske kan forsinke aldring og forebygge sygdom ved at målrette de celler, der trækker os ned. Vi er ikke i mål endnu, men forskningen bevæger sig hurtigt. Fremtiden kan meget vel byde på skræddersyede behandlinger mod de skjulte aldringstegn på celleniveau.
Kilder
Cable, F. E. (2024) Senolytics and cell senescence: historical and evolutionary perspectives. Oxford Academic
Amandolare, S. (2025) Senolytics: Zombie Cells, Longevity, and What’s Possible. Medscape
