Kaloriefri sødemidler som sucralose lover den perfekte løsning: sødt uden sukker, smag uden kalorier. Men ny hjerneforskning viser, at det kan have en bagside, og den starter i din appetitregulerende hjerne.
Sucralose er en af de mest brugte sukkererstatninger i verden. Den findes i light-sodavand, proteinbarer, sukkerfri saft og mange andre produkter. Men i et nyt studie fra Nature Metabolism kunne forskere for første gang vise, hvordan sucralose påvirker aktiviteten i hjernens sultcenter, samt hvordan effekten varierer alt efter din vægt, insulinfølsomhed og køn.
Hvad viste studiet?
I et randomiseret crossover-studie fik 75 unge voksne på tre forskellige dage enten:
- En sukkerholdig drik (sukrose, med kalorier)
- En drik sødet med sucralose (uden kalorier)
- Vand (kontrol)
Efter hver drik blev deltagernes hjerneaktivitet målt med avanceret fMRI og deres blodsukker, insulin, GLP-1 og sult blev registreret.
Resultaterne var opsigtsvækkende:
- Sucralose øgede blodgennemstrømningen i hypothalamus – et område i hjernen, der styrer sult.
- Deltagerne følte sig mere sultne efter sucralose end efter sukker.
- Sukker dæmpede sult og sænkede hypothalamus aktiviteten – præcis som man ville forvente.
- Sucralose påvirkede også hjernens netværk for motivation og cravings, især hos kvinder og personer med overvægt eller insulinresistens (Nedsat følsomhed overfor insulin).
Hvordan reagerer hjernen på kaloriefri sødemidler?
Hjernen forventer, at sød smag følges af energi. Når den ikke får det, opstår en ubalance: Sødmen aktiverer systemer, der normalt dæmpes af efterfølgende kalorier. Derfor kan sødemidler som sucralose stimulere sult og fødeindtag – i modsætning til sukker, som faktisk dæmper sult.
Det kan kaldes et 'sensorisk-metabolisk mismatch': Smagen siger: “energi på vej”, men kroppen modtager ingen kalorier.
Bør du undgå sødemidler?
Ikke nødvendigvis. Men studiet viser, at sucralose ikke er neutral – den påvirker hjernen på en anden måde end både sukker og vand. Især hos personer med insulinresistens og kvinder med overvægt ses en stærkere aktivering i hjernen.
Forskeren bag studiet, Dr. Kathleen Page, anbefaler, at vi ikke bruger sødemidler som en standarderstatning for sukker, men i stedet forsøger at nedsætte vores samlede forbrug af søde smage – med eller uden kalorier.
Konklusion
Det handler ikke kun om, hvor mange kalorier du får, men også hvordan hjernen opfatter og reagerer på det, du spiser. Og med sucralose ser det ud til, at hjernen modtager signaler, der øger ens sult, selvom kroppen ikke får energi.
Studiet understreger, at kaloriefri sødemidler ikke nødvendigvis er neutrale for hjernen – særligt ikke hos kvinder, personer med overvægt eller insulinresistens. Når sød smag ikke følges af kalorier, kan det skabe et biologisk mismatch, som potentielt påvirker appetitreguleringen over tid.
Det betyder ikke, at du aldrig bør drikke en light-sodavand. Men det understreger, at også sødemidler kan påvirke din appetit, dit stofskifte og måske dit forhold til mad på måder, vi stadig er ved at forstå.
Kilder
- Chakravartti, S. P., Et al. (2024). Non-caloric sweetener effects on brain appetite regulation in individuals across varying body weghts. Nature metabolism.
- Larkin, M. (2025). Sucralose Affects Brain Mechanisms That Regulate Appetite. Medscape.
