Probiotika er et populært tilskud blandt personer med irritabel tyktarm (IBS), men ikke alle stammer har dokumenteret effekt. Ny forskning har nu kortlagt, hvilke specifikke probiotika der har vist sig at hjælpe mod IBS-symptomer som oppustethed, mavesmerter og uregelmæssig afføring.
IBS – irritabel tyktarm – er en udbredt og ofte frustrerende lidelse, hvor maven skaber uro uden at der er tale om strukturel sygdom. Mange forsøger sig med kostomlægninger, antispasmodika og probiotika i håb om lindring. Men hvad siger forskningen egentlig om IBS og probiotika?
Mikrobiota og IBS: en tæt forbindelse
Irritabel tyktarm klassificeres i dag som en lidelse i hjernens og tarmens kommunikation. Meget tyder på, at ubalance i tarmfloraen – såkaldt dysbiose – spiller en nøglerolle. Studier viser blandt andet:
- En anderledes sammensætning af tarmbakterier hos IBS-patienter
- Øget gasproduktion og dårligere tolerance for tarmgasser
- Lavgradig betændelse og øget tarmpermeabilitet
- Ændret regulering af galdesyrer og afføringsmønster
Alt dette gør probiotika – gode bakterier – til et oplagt mål for behandling. Men ikke alle probiotika er lige gode.
Hvad viser forskningen?
Den nyeste globale guideline (2023) fra World Gastroenterology Organisation har identificeret fire probiotika (eller kombinationer), der har niveau 2 evidens – det vil sige mindst to uafhængige, randomiserede studier med enslydende, positive resultater.
Her er de mest veldokumenterede stammer:
1. Bifidobacterium longum 35624
- Virker mod: Generelle IBS-symptomer, smerter, oppustethed, livskvalitet
- Behandlingstid: 4–8 uger
- Ekstra plus: Besidder immunmodulerende og antiinflammatorisk effekt (IL-10/IL-12 ratio)
2. Lactobacillus plantarum 299v (DSM 9843)
- Virker mod: Mavesmerter og oppustethed
- Behandlingstid: 4 uger
3. Bifidobacterium bifidum MIMBb75
- Virker mod: Smerter, IBS-symptomscore, livskvalitet
- Behandlingstid: 4–8 uger
- Virker også i varme-inaktiveret form
4. Multistamprodukt med bl.a. L. rhamnosus GG og B. animalis ssp. lactis B012
- Virker mod: Livskvalitet og angstrelaterede symptomer – især ved diarré-domineret IBS
- Behandlingstid: 6 uger
Hvad skal du vælge?
Der findes mange probiotiske produkter på markedet, men kun få har dokumenteret effekt mod IBS. Ifølge gastroenterolog Jean-Marc Sabaté bør man udelukkende vælge probiotika, der er testet i randomiserede studier på IBS-patienter. De bør tages i samme dosis og i den samme periode som i studierne, og kun fortsættes, hvis man oplever en bedring i symptomer eller livskvalitet.
Hvad du selv kan gøre
Hvis du overvejer at bruge probiotika mod irritabel tyktarm, er det vigtigt at vælge produkter med dokumenteret virkning. Her er nogle enkle råd til, hvordan du bedst griber IBS og probiotika an i din hverdag:
- Vælg et probiotikum med dokumenteret effekt ved IBS, fx B. longum 35624 eller L. plantarum 299v
- Tag det i 4–8 uger, og evaluer herefter effekten
- Undgå at skifte mellem produkter eller tage flere samtidigt
- Tal med din læge eller en kyndig behandler, hvis du er i tvivl om valg af produkt
Konklusion
Probiotika kan være et effektivt redskab mod irritabel tyktarm, men kun hvis du vælger de rigtige. Ny forskning peger på fire veldokumenterede stammer, som kan dæmpe symptomer som mavesmerter, oppustethed og afføringsforstyrrelser. Resten mangler dokumentation, så gør dig selv den tjeneste at vælge probiotika, der faktisk virker.
Kilder
- Nathalie Raffler (2024). Which Probiotics Are Effective In Irritable Bowel Syndrome?. Medscape. Hentet d. 04/06-2025.
- Julien Tap, et al. (2017). Identification of an Intestinal Microbiota Signature Associated With Severity of Irritable Bowel Syndrome. Gastroenterology. Hentet d. 06/04-2025.
