Hvordan vælger man et godt kosttilskud?

Hvordan vælger man et godt kosttilskud?

Sally Khallash Sally Khallash
Læsetid: 6 minutter

Lyt til artiklen
Audio generated by DropInBlog's Blog Voice AI™ may have slight pronunciation nuances. Learn more

World Health Day falder hvert år den 7. april, og i år er temaet “Together for health. Stand with science”. Det rammer præcist det, vi arbejder med hver dag: at tage videnskab alvorligt, omsætte den til noget brugbart – og bruge den som grundlag, når vi udvælger de kosttilskud, vi selv kan stå inde for.

Hos More Than Health handler sundhed ikke om trends, quick fixes eller flotte labels. Det handler om at forstå, hvad kroppen faktisk har brug for, og hvordan vi bedst støtter den. Derfor bruger vi uforholdsmæssigt meget tid på noget, de færreste ser: udvælgelsen af de produkter, vi overhovedet vælger at sælge.

Denne artikel er vores forsøg på at åbne den proces, og også at give dig en guide til, hvad du selv kan kigge efter næste gang, du vælger et kosttilskud.

Udgangspunktet: Kosttilskud skal ikke være en del af problemet

Vi lever i en tid, hvor vi er eksponeret for flere belastninger end nogensinde før - fra miljøgifte og ultraforarbejdede fødevarer til stress og søvnmangel. Kosttilskud er for mange en måde at kompensere og støtte kroppen på.

Men paradokset er, at mange kosttilskud i sig selv kan være en del af problemet. De kan indeholde unødvendige tilsætningsstoffer, lave doser uden effekt, dårligt optagelige former eller råvarer af tvivlsom kvalitet.

Derfor starter vores tilgang altid med ét spørgsmål:

Hvis dette produkt ikke reelt gør en forskel - eller i værste fald belaster kroppen - hvorfor skulle det så eksistere? Det lyder simpelt, men det filtrerer overraskende mange produkter fra.

#1. Testede produkter

Noget af det første, vi kigger på, er test og kvalitetssikring. Ikke bare producentens egne analyser, men uafhængig laboratorietest. Det handler om flere ting:

  • Renhed: Indeholder produktet tungmetaller, pesticider eller andre forurenende stoffer?

  • Styrke: Indeholder det faktisk den mængde, der står på etiketten?

  • Stabilitet: Holder det sin kvalitet over tid?

EU har allerede relativt strenge krav, men der er stadig stor forskel på minimumskrav og høj kvalitet. Derfor favoriserer vi producenter, der går videre end lovgivningen

#2. Aktive ingredienser med kun det nødvendige

Mange kosttilskud indeholder lange ingredienslister, som kan være uoverskueligt og vanskeligere at tilpasse og dosere. Vi går i den modsatte retning og foretrækker:

  • Mono-ingredienser, hvor det er muligt

  • Klare, gennemsigtige formuleringer

  • Ingen “fyldstoffer”, der ikke har en funktion

Det betyder konkret, at vi så vidt muligt undgår tilsætningsstoffer og "flow agents," kunstige farver og smagsstoffer (du finder ikke gummies hos os) og unødvendige bindemidler.

Det er ikke alle tilsætningsstoffer, der er farlige. Men hvis de ikke bidrager positivt, så ser vi ingen grund til, at de skal være der.

#3. Videnskabelige doser

En af de største udfordringer i branchen er dosering. Mange produkter indeholder så lave mængder, at de reelt ikke har nogen effekt. Det ser godt ud på etiketten, men gør meget lidt i kroppen.

Derfor tager vi altid udgangspunkt i forskning:

  • Hvilke doser er brugt i kliniske studier?

  • Hvilke doser giver en målbar effekt?

  • Hvad er realistisk og sikkert i praksis?

Det betyder, at vores produkter ofte ligger højere end standardmarkedet, ikke for at være “stærkere” for syns skyld, men fordi det ofte er de relevante doser i studier.

#4. Former, du faktisk kan optage

Det er ikke nok for os at kigge på, hvad et produkt indeholder. Vi kigger også på, i hvilken form de kommer i. Et klassisk eksempel er magnesium: Magnesiumoxid er billigt og bruges i de fleste tilskud, men det optages dårligt. Magnesiumbisglycinat er dyrere, men langt bedre optageligt og dermed effekt. 

Det samme gælder for mange mineraler og vitaminer, hvor forskellen mellem syntetiske og bioaktive former eller aktive og ikke-aktive former kan være afgørende. Vi vælger konsekvent de former, som:

  • Har dokumenteret høj biotilgængelighed

  • Er skånsomme for maven

  • Er anvendt i forskning

Det gør produkterne langt mere meningsfulde at bruge.

#5. En løbende kvalitetssikring

En vigtig erkendelse er, at kvalitet ikke er noget, man opnår én gang. Der kommer hele tiden ny viden med nye studier, nye produktionsmetoder og nye problemstillinger (fx mikroplast, emballage, kontaminering).

Derfor ser vi udvælgelse som en kontinuerlig proces. Vi justerer, udskifter og forbedrer løbende vores sortiment, når vi bliver klogere.

Det betyder også, at vi nogle gange fravælger produkter, vi tidligere har haft. Ikke fordi de er “dårlige”, men fordi vi har fundet noget bedre.

Hvad betyder det for dig?

Hvis vi skal koge det ned til noget brugbart, er der nogle enkle ting, du kan tage med næste gang, du vælger et kosttilskud:

  • Kig på dosen: Er den i nærheden af det, der bruges i studier?

  • Kig på formen: Er det en bioaktiv og optagelig form?

  • Kig på ingredienslisten: Er der unødvendige tilsætningsstoffer?

  • Kig på kvaliteten: Er den testet, så du ved, hvad du faktisk får?

Og måske vigtigst: Spørg dig selv, om produktet reelt er lavet for at hjælpe kroppen? Eller for at passe ind i en reklame eller priskategori?

Konklusion

World Health Day handler i år om at stå sammen om sundhed og videnskab. For os betyder det at tage ansvar for, hvad vi anbefaler, og ikke mindst hvad vi vælger fra.

Kosttilskud kan være et stærkt redskab, når de er lavet rigtigt. Men de kræver en kritisk tilgang, både fra producenter og forbrugere.

Derfor bruger vi så meget tid på udvælgelsen og beskrivelserne.

« Tilbage til alle ekspertråd