ADHD: Kostens rolle i håndtering af ADHD-symptomer
I over 100 år har behandlere og forskere eksperimenteret med kostens indflydelse på ADHD. Forskningen peger på, at kosten kan spille en afgørende rolle i både udvikling og håndtering af ADHD-symptomer (3). Selvom ADHD primært er en neurobiologisk tilstand, kan det vi spiser stadig påvirke vores hjernes funktion og regulering af neurotransmittere - altså hjernens budbringere - som dopamin og noradrenalin.
Flere forskere har undersøgt effekten af forskellige kostplaner, herunder eliminationsdiæter, reduceret sukkerindtag og essentielle næringsstoffer.
I takt med, at forskningen har udviklet sig, er tilgangen til kostplaner for ADHD også blevet mere nuanceret. Tidligere var fokus primært på eliminationsdiæter, hvor man fjernede specifikke fødevarer for at identificere følsomheder. I dag anerkender forskningen, at ADHD-symptomer også kan forbedres gennem diæter, der understøtter hjernens funktion, stabiliserer blodsukkeret og reducerer inflammation. Dette har ført til en bredere tilgang, hvor både eliminationsbaserede og næringsoptimerede diæter spiller en rolle.
Eliminationsdiæter
Eliminationsdiæter, hvor specifikke fødevarer fjernes fra kosten for at identificere potentielle følsomheder, har været brugt i ADHD-forskning i flere årtier (4). Hypotesen er, at visse fødevarer eller tilsætningsstoffer kan forværre ADHD-symptomer, enten via allergiske reaktioner, inflammation eller ved at påvirke neurotransmitterbalancen.
Teorien opstod allerede i 1920'erne om, at allergi eller overfølsomhed over for visse fødevarer kunne bidrage til indlærings- og adfærdsproblemer (4). I 1970'erne introducerede Dr. Benjamin Feingold en eliminationsdiæt fri for kunstige farvestoffer, smagsstoffer og naturlige salicylater. Denne diæt blev kendt som “Feingold-diæten” (4) og blev populær som en mulig behandling af hyperaktivitet hos børn. Idéen var, at nogle fødevarer “trigger” symptomer hos børn, og fjerner man fødevaretriggerne, kan det på sigt minimere eller fjerne ADHD symptomerne. Sidenhen er Feingold suppleret med Few Foods diæten (4), som har fokus på kendte intolerance og fødevarer.
| Diæt | Fokusområde | Eliminerede fødevarer | Effekt på ADHD | Udfordringer |
|---|---|---|---|---|
Feingold-diæten | En af de mest kendte eliminationsdiæter til ADHD. Fjerner kunstige tilsætningsstoffer, konserveringsmidler og visse naturligt forekommende kemikalier fra kosten | - Kunstige farvestoffer - Kunstige smagsstoffer - Kunstige sødestoffer - Konserverings-midler - Naturlige salicylater | Nogle børn oplever reduktion i hyperaktivitet og forbedret koncentration | Kræver omhyggelig planlægning og kan være svær at følge |
Few Foods-diæten | Også kendt som en oligoantigen diæt eller hypoallergen diæt. Fjerner potentielt allergifremkaldende fødevarer | - Komælk - Ost - Æg - Chokolade - Hvede - Nødder - Citrusfrugter | Visse studier tyder på, at eliminering af disse fødevarer kan reducere ADHD-symptomer hos nogle børn | Meget restriktiv og socialt besværlig |
Moderne tilgang: Fra eliminering til næringsoptimering
Selvom eliminationsdiæter fortsat anvendes med succes i behandlingen af ADHD, er tilgangen til ernæring blevet bredere. I dag ser forskere ikke kun på, hvad der skal fjernes fra kosten - altså negative triggere - men også på, hvad der bør tilføjes for at optimere hjernens funktion og stabilisere energiniveauer. Dette har ført til øget fokus på diæter, der ikke kun eliminerer fødevarer, men samtidig fremmer sunde næringsstoffer - dvs. positive enablers, stabilisatorer og nærende fødevarer.
I den forbindelse skiller både glutenfri diæt og sukkerfri diæt sig ud. Selvom de teknisk set handler om at fjerne bestemte fødevarer, har deres primære formål ikke kun været eliminering, men også at skabe et mere stabilt og næringsoptimeret kostgrundlag. En glutenfri diæt kan for nogle reducere inflammation og forbedre tarmens sundhed, hvilket potentielt understøtter hjernens funktion via tarm-hjerne-aksen. På samme måde sigter en sukkerfri diæt mod at stabilisere blodsukkeret og reducere insulinudsving, hvilket kan forbedre koncentration og energiniveau. Begge diæter fremmer ofte mere næringstætte alternativer, såsom hele frugter, nødder og proteinkilder, der bidrager til en mere balanceret forsyning af essentielle næringsstoffer.
Denne udvikling viser, at ernæringsterapi til ADHD ikke kun handler om at udelukke problematiske ingredienser, men også om at tilføre kroppen det, den har brug for for at understøtte kognitiv funktion og reducere symptomer på en holistisk måde.
I skemaet nedenfor sammenlignes de forskellige kostplaner, som de forskellige forskere har brugt til at håndtere ADHD.
| Diæt | Fokusområde | Fødevarefokus | Effekt på ADHD | Udfordringer |
|---|---|---|---|---|
DASH-diæt | Fremmer næringsrig, blodsukker-stabiliserende kost | Frugt, grøntsager, fuldkorn, magert protein Begrænser sukker, salt og mættet fedt | Kan stabilisere blodsukkeret, reducere inflammation og forbedre koncentration | Ikke direkte målrettet ADHD, men kan have indirekte gavnlige effekter |
Glutenfri diæt | Reducerer tarmbetændelse og fødevare-intolerancer | Fjerner glutenholdige korn som hvede, rug og byg | Kan reducere inflammation og forbedre kognitive funktioner hos nogle | Tvetydig effekt hos personer uden gluten-følsomhed |
Middelhavskost | Fremmer hjernevenlig kost og reducerer inflammation | Fokus på fisk, olivenolie, nødder, grøntsager og fuldkorn Reducerer forarbejdede fødevarer | Rig på omega-3-fedtsyrer og antioxidanter, kan forbedre kognitiv funktion | Ikke udviklet specifikt til ADHD, kræver vedholdenhed |
Højproteinkost | Understøtter neurotransmittere og blodsukker-regulering | Kød, fisk, æg, bælgfrugter, nødder | Kan forbedre opmærksomhed og stabilisere energiniveauer | Overdrevet proteinindtag kan belaste nyrerne hos sårbare personer |
Sukkerfri diæt | Stabiliserer blodsukker og energiniveauer | Reducerer raffineret sukker og sukkerholdige produkter | Kan reducere humørsvingninger, forbedre opmærksomhed og reducere generelle symptomer ved ADHD | Effekt varierer, da sukker ikke er en direkte årsag til ADHD |
DASH-diæt
Den første i skemaet, DASH-diæten (Dietary Approaches to Stop Hypertension), er en kostplan, der oprindeligt blev udviklet til at sænke blodtrykket. Imidlertid har forskning vist, at DASH-diæten også kan have positive effekter på ADHD-symptomer hos børn (3). DASH-diæten lægger vægt på frugt, grøntsager, fuldkorn og magre proteinkilder og begrænser indtaget af mættet fedt, sukker og salt.
Fordelene ved DASH-diæten er, at den er rig på næringsstoffer som vitaminer, mineraler og antioxidanter, som er vigtige for hjernens sundhed og funktion. Det gør, at den hjælper med at stabilisere blodsukkeret, hvilket kan forbedre koncentrationen og reducere hyperaktivitet. Samtidig kan den reducere inflammation i kroppen, hvilket kan have positive effekter på hjernens funktion.
DASH-diæten er mere end blot en kostplan til blodtrykskontrol – den understøtter flere biologiske mekanismer, som kan være relevante for ADHD:
Blodsukkerstabilisering: DASH-diæten har et lavt glykæmisk indeks og hjælper med at stabilisere blodsukkeret, hvilket kan forbedre energiniveau og koncentration hos børn og voksne med ADHD.
Mikronæringsstoffer og hjernefunktion: Diæten er rig på magnesium, kalium, jern og B-vitaminer, som spiller en væsentlig rolle i neurotransmitterproduktion og hjernens funktion. Zink og magnesium er særligt vigtige for dopaminregulering, hvilket er centralt for ADHD.
Tarm-hjerne aksen: Den store mængde plantebaserede fødevarer i DASH-diæten understøtter en sund tarmflora. En bedre tarmflora kan påvirke produktionen af neurotransmittere som serotonin og dopamin, hvilket kan hjælpe med humør og impulskontrol.
Reduceret inflammation: Inflammation har været forbundet med en række neurologiske tilstande, herunder ADHD. DASH-diætens fokus på antioxidanter fra frugt og grøntsager kan bidrage til at reducere oxidativ stress i hjernen.
Omega-3-fedtsyrer og hjernekemi: Selvom DASH-diæten ikke er så rig på fisk som Middelhavskosten, anbefaler den magre proteinkilder, herunder fisk. Omega-3-fedtsyrer fra fisk kan støtte kognitive funktioner og bidrage til bedre impulskontrol.
Fordelene ved DASH-diæten er, at den er rig på næringsstoffer, herunder essentielle vitaminer og mineraler, der understøtter hjernens sundhed. Samtidig stabiliserer den blodsukkeret, hvilket kan reducere humørsvingninger og forbedre fokus. Den reducerer inflammation, hvilket kan være gavnligt for neurologisk sundhed, og understøtter en sund tarmflora, hvilket potentielt kan forbedre neurotransmitterfunktionen. Endelig forbedrer den energiniveau og søvnkvalitet, hvilket kan hjælpe med at reducere ADHD-relateret træthed.
Selvom DASH-diæten ikke er udviklet specifikt til ADHD, viser dens antiinflammatoriske og næringsrige sammensætning, at den kan være en værdifuld kosttilgang til personer, der søger en naturlig metode til at understøtte hjernens funktion. Hvis ADHD-symptomerne er påvirket af ustabilt blodsukker, inflammation eller næringsmangler, kan DASH-diæten være et solidt fundament for bedre mental sundhed.
Glutenfri diæt
Så er der gluten og inflammation. Mange mener, at gluten kan forværre ADHD-symptomer, især på grund af dets potentielle indvirkning på tarmens sundhed. Gluten er et protein, der findes i hvede, rug og byg, og hos personer med glutenfølsomhed eller intolerance kan det forårsage inflammation i tarmen. Denne inflammation kan påvirke hjernens funktion via den såkaldte "gut-brain axis", en kommunikationsvej mellem tarmen og hjernen.
De fleste standardtest for glutenrelaterede lidelser undersøger primært én type glutenprotein, gliadin, men forskning viser, at mennesker kan reagere på flere forskellige glutenkomponenter uden at teste positivt for klassisk cøliaki. Det betyder, at nogle personer kan have en ikke-diagnosticeret intolerance, der alligevel kan bidrage til øget inflammation og påvirke kognitive funktioner.
Samtidig behøver man ikke at have en allergisk reaktion over for gluten for at opleve negative effekter. En mildere intolerance kan forårsage tarmbetændelse, hvilket potentielt kan føre til en ubalance i neurotransmittere og dermed påvirke koncentration og adfærd. Flere funktionelle medicinforskere mener, at selv små mængder gluten kan udløse reaktioner hos følsomme individer, hvilket gør det relevant at teste effekten af en glutenfri diæt for ADHD-patienter.
Selvom nogle mindre studier og anekdotiske rapporter peger på, at en glutenfri diæt kan reducere ADHD-symptomer hos visse individer, er den videnskabelige dokumentation endnu begrænset. Der er behov for mere forskning for at fastslå, i hvilke tilfælde en glutenfri diæt er mest effektiv. Det er vigtigt at bemærke, at en glutenfri diæt kan være restriktiv og kræver omhyggelig planlægning for at sikre et tilstrækkeligt indtag af næringsstoffer. Mange glutenfri produkter er stærkt forarbejdede og kan mangle vigtige fibre og næringsstoffer. Derfor anbefales det, at en glutenfri diæt implementeres med vejledning fra en ernæringsekspert for at sikre en sund og balanceret kost.
For personer med ADHD, der oplever fordøjelsesproblemer eller mistanke om følsomhed over for gluten, kan det være værd at teste en glutenfri diæt i en periode for at se, om det giver en forbedring i symptomer. Dette bør dog gøres systematisk og med ernæringsmæssig opmærksomhed.
Middelhavskost
Middelhavskosten har også vist gode effekter på ADHD. Nyere forskning har antydet, at ADHD-patienter generelt har et lavere indtag af næringsrige fødevarer og i stedet spiser flere forarbejdede produkter, sukkerholdige drikkevarer og fastfood (3). Middelhavskosten, der er rig på frugt, grøntsager, fisk, nødder og olivenolie, har vist sig at være gavnlig for hjernens sundhed.
Fra et funktionel medicinsk perspektiv understøtter Middelhavskosten flere afgørende mekanismer, der kan spille en rolle i ADHD:
Blodsukkerregulering: Middelhavskosten er naturligt lav på raffineret sukker og simple kulhydrater, hvilket hjælper med at stabilisere blodsukkeret og reducere de humørsvingninger og koncentrationsproblemer, der ofte ses ved ADHD.
Tarm-hjerne forbindelsen: Mange af de fødevarer, der er centrale i Middelhavskosten – såsom fermenterede produkter, grøntsager og fiberrige fødevarer – understøtter en sund tarmflora, hvilket kan påvirke neurotransmitterbalancen positivt. Da en ubalance i tarmbakterier (dysbiose) er blevet forbundet med kognitive udfordringer, kan en fiberrig diæt have gavnlige effekter på ADHD.
Anti-inflammatoriske egenskaber: ADHD er forbundet med kronisk lavgradig inflammation. Middelhavskosten er rig på antioxidanter, polyfenoler og sunde fedtstoffer, som kan reducere inflammation og dermed understøtte en sundere hjernefunktion.
Neurotransmittere og fedtstoffer: Omega-3-fedtsyrer fra fisk og nødder er essentielle for hjernens udvikling og funktion. Disse fedtsyrer spiller en central rolle i produktionen af dopamin og serotonin – to neurotransmittere, der ofte er ude af balance hos personer med ADHD.
Mikronæringsstoffer: Middelhavskosten indeholder en lang række mikronæringsstoffer som magnesium, jern, zink og B-vitaminer, der alle har en dokumenteret effekt på kognitiv funktion og mental sundhed.
Fordele ved Middelhavskosten er, at den forbedrer kognitiv funktion gennem omega-3-fedtsyrer fra fisk, som understøtter neurotransmitterbalancen og neuronkommunikation. Samtidig reducerer den inflammation via antioxidantrige fødevarer som bær, mørkegrønne bladgrøntsager og olivenolie, der beskytter hjernen mod oxidativ stress.De gode råvarer stabiliserer også blodsukkeret, hvilket kan forbedre opmærksomhed og energi ved at reducere insulinudsving. Dertil understøtter det en sund tarmflora, hvilket kan spille en afgørende rolle i reguleringen af hjernens signalstoffer. Endelig reducerer det oxidativ stress, som er forbundet med neurologiske lidelser, herunder ADHD.
Selvom Middelhavskosten ikke er en direkte behandling for ADHD, viser forskningen, at den kan være en væsentlig faktor i at understøtte hjernens funktion, reducere inflammation og stabilisere blodsukkeret – alle faktorer, der kan være relevante for personer med ADHD. Hvis en person med ADHD oplever fordøjelsesproblemer eller har en kost rig på forarbejdede fødevarer, kan en overgang til en Middelhavskost være en værdifuld strategi til at forbedre generel sundhed og kognitiv funktion.
Højproteinkost
Så er der protein og ADHD (7). Det viser det sig, at protein spiller en central rolle i hjernens funktion og kan være særligt vigtigt for personer med ADHD. Proteiner er opbygget af aminosyrer, som er nødvendige for produktionen af neurotransmittere – de kemiske signalstoffer, der styrer opmærksomhed, impulskontrol og humør (8).
Protein fremmer neurotransmittere som dopamin, der er kritisk for motivation, opmærksomhed og impulskontrol – alle områder, der ofte er udfordret ved ADHD. Proteinrige fødevarer indeholder tyrosin, som er en forløber for dopamin. Så er det serotonin, der regulerer humør, søvn og følelsesmæssig stabilitet. Tryptofan, en aminosyre i protein, er afgørende for serotoninproduktionen. Endelig er det noradrenalin, der påvirker stresshåndtering, opmærksomhed og energiniveauer. Protein bidrager til en stabil produktion af dette signalstof.
De proteinkilder, der er bedst for ADHD, kan komme fra flere forskellige kilder. Animalsk protein fra kød, fisk, æg og mejeriprodukter er rige på essentielle aminosyrer, som understøtter neurotransmitterproduktionen. Plantebaseret protein fra bælgfrugter, nødder, frø og quinoa er gode alternativer og indeholder også fibre, der understøtter blodsukkerregulering. Sidst men på ingen måder mindst er der omega-3-rig fisk som laks og sardiner, der kombinerer høj proteinværdi med omega-3-fedtsyrer, der er gavnlige for hjernen.
Til ADHD spiller tidspunktet for protein også en rolle. Allervigtigst er det om morgenen, hvor en proteinrig morgenmad kan hjælpe med at stabilisere blodsukkeret, forbedre koncentrationen og mindske energidyk senere på dagen. Samtidig understøtter det dopamin- og serotoninproduktionen. Derefter giver det mening at fordele proteinindtaget jævnt gennem dagen for at undgå blodsukkerudsving og sikre en stabil forsyning af aminosyrer til hjernen.
Derudover giver det mening at undgå raffinerede kulhydrater tidligt på dagen, da de kan forårsage blodsukkerudsving, som påvirker kognition og energi.
Sukkerfri diæt
Det bringer os til den sukkerfrie diæt, læner sig op ad den udbredte opfattelse af, at sukker kan forværre ADHD-symptomer. Nogle observationsstudier har fundet en sammenhæng mellem sukkerindtag og ADHD-symptomer hos børn og unge (4). Der er dog ikke nok studier til at bekræfte sammenhængen mellem sukkerindtag og ADHD-symptomer (6).
Samtidig er forskning om sukker og hyperaktivitet blandet. Nogle undersøgelser melder om en moderat stigning i hyperaktivitet efter at have spist sukker, mens andre ikke har fundet nogen ændring i symptomerne (6). Det er dog vigtigt at understrege, at sukker ikke forårsager ADHD (6). Det kan forstærke overaktivitetssymptomer hos en person, der allerede har ADHD, fordi det giver dem mere energi - det samme gælder koffein - men det forårsager ikke ADHD hos en person, der ikke har det (6).
Endelig er der kunstige sødestoffer som fx aspartam, der ofte bruges som erstatning for sukker, som frygtes at forværre ADHD-symptomer hos nogle børn (4). Forskning indikerer, at kunstige sødestoffer som aspartam kan påvirke tarmens mikrobiota, hvilket potentielt kan have indflydelse på hjernens funktion og dermed ADHD-symptomer. Ændringer i tarmfloraen kan påvirke produktionen af neurotransmittere, de kemiske budbringere i hjernen, hvilket kan forklare mistanken om en sammenhæng mellem kunstige sødestoffer og forværring af ADHD-symptomer.
Generelt er det bedst at begrænse sukkerholdige fødevarer og eliminere sodavand og andre sukkerholdige drikkevarer af en række sundhedsmæssige årsager, herunder bedre vægtkontrol, reduceret diabetesrisiko og forbedret søvn (6). Hvis det også hjælper dit barns ADHD-symptomer, er det en ekstra fordel.
Konklusion: Kosten som en nøglefaktor i ADHD-behandling
Gennem de seneste årtier er det blevet tydeligt, at kosten spiller en betydelig rolle i både udviklingen og håndteringen af ADHD. Selvom ADHD primært er en neurobiologisk tilstand, viser forskningen, at ernæring kan påvirke hjernens funktion, regulering af neurotransmittere og inflammationsniveauer – faktorer, der alle er centrale i ADHD-symptomer.
Vi har set, hvordan forskellige tilgange til kost kan være gavnlige for personer med ADHD. Eliminationsdiæter som Feingold- og Few Foods-diæten har til formål at fjerne potentielle fødevaretriggere såsom kunstige tilsætningsstoffer og allergifremkaldende ingredienser. Mens disse diæter har hjulpet nogle med at reducere ADHD-symptomer, kan de være restriktive og kræver stor vedholdenhed.
Den nyere tilgang, som fokuserer på næringsoptimering, tager skridtet videre og ser ikke blot på, hvad der bør fjernes fra kosten, men også hvad der bør tilføjes for at understøtte hjernens funktion. Middelhavskosten og DASH-diæten viser lovende resultater ved at fremme antiinflammatoriske fødevarer, stabilisere blodsukkeret og forbedre neurotransmitterbalancen. Højproteinkost kan ligeledes understøtte dopaminproduktionen og blodsukkerstabiliteten, mens sukkerfri diæter kan reducere hyperaktivitet og humørsvingninger hos nogle børn.
Selvom ingen diæt kan “kurere” ADHD, viser forskningen, at målrettede koststrategier kan have en positiv effekt på symptomer som koncentrationsbesvær, impulsivitet og hyperaktivitet. Det er dog vigtigt at huske, at ikke alle reagerer ens på kostændringer, og at en individuel tilgang er nødvendig.
Fremadrettet er der behov for mere højkvalitetsforskning for at bekræfte de langsigtede effekter af forskellige kostinterventioner. Men én ting står klart: Kosten bør ikke overses som en del af en holistisk ADHD-behandling. I kombination med motion, livsstilsændringer og eventuelt kosttilskud kan en skræddersyet kostplan være et værdifuldt redskab til at understøtte kognition, adfærd og livskvalitet for personer med ADHD.
Denne artikel er den første i en serie på tre, hvor vi undersøger de vigtigste livsstilsfaktorer i ADHD-håndtering. Næste artikel dykker ned i motionens rolle, og hvordan fysisk aktivitet kan forbedre ADHD-symptomer. Dernæst følger en gennemgang af kosttilskud, der potentielt kan støtte hjernens funktion og reducere symptomer.
Kilder
1. ADHD Diet | Food for the Brain Foundation, accessed February 3, 2025, https://foodforthebrain.org/adhd/
2. ADHD Treatment: Medication, Diet, Supplements, Therapy & More - ADDitude, accessed February 3, 2025, https://www.additudemag.com/how-to-treat-adhd-with-medication-therapy-food-coaching/
3. Eating Patterns and Dietary Interventions in ADHD: A Narrative Review - PMC, accessed February 3, 2025, https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC9608000/
4. ADHD Diet: Feingold Diet, Supplements, Research, and More - Healthline, accessed February 3, 2025, https://www.healthline.com/health/adhd/adhd-diet
5. The impact of nutrition on ADHD symptoms: a comprehensive review, accessed February 3, 2025, https://adhd.clinic/news-research/the-impact-of-nutrition-on-adhd-symptoms-a-comprehensive-review/
6. What We Know About ADHD and Food - Child Mind Institute, accessed February 3, 2025, https://childmind.org/article/what-we-know-about-adhd-and-food/
7. ADHD Diet and Nutrition: Foods To Eat & Foods to Avoid - WebMD, accessed February 3, 2025, https://www.webmd.com/add-adhd/adhd-diets
8. Why Sugar is Kryptonite: ADHD Diet Truths - ADDitude, accessed February 3, 2025, https://www.additudemag.com/adhd-diet-nutrition-sugar/
9. ADHD and Exercise: What You Need to Know - Healthline, accessed February 3, 2025, https://www.healthline.com/health/fitness/adhd-and-exercise
10. Effects of physical exercise on attention deficit and other major symptoms in children with ADHD: A meta-analysis - PubMed, accessed February 3, 2025, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35305344/
11. Physical exercise in attention deficit hyperactivity disorder – evidence and implications for the treatment of borderline personality disorder - PMC - PubMed Central, accessed February 3, 2025, https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC6945516/
12. ADHD and Exercise: How Physical Activity Can Improve Focus and Reduce Symptoms, accessed February 3, 2025, https://www.relationalpsych.group/articles/adhd-and-exercise-how-physical-activity-can-improve-focus-and-reduce-symptoms
13. Nutritional Supplements for the Treatment of Attention-Deficit Hyperactivity Disorder - PMC, accessed February 3, 2025, https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC4170184/
14. Do Natural Supplements Help With ADHD? - Verywell Health, accessed February 3, 2025, https://www.verywellhealth.com/adhd-natural-supplements-5203372
15. ADHD Supplements & Vitamins For Kids - Drake Institute, accessed February 3, 2025, https://www.drakeinstitute.com/supplements-and-vitamins-for-adhd
16. 10 Supplements and Vitamins for ADHD Symptom Control, accessed February 3, 2025, https://www.additudemag.com/vitamins-minerals-adhd-treatment-plan/
17. pmc.ncbi.nlm.nih.gov, accessed February 3, 2025, https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC4170184/#:~:text=Iron%20and%20zinc%20supplementation%20may,deficient%20ADHD%20populations%20is%20lacking.
18. Suez, J., Korem, T., Zilberman-Schapira, G., et al. Artificial sweeteners induce glucose intolerance by altering the gut microbiota. Nature, accessed February 3, 2025, https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC4321798/.
19. Lobach, A.R., Roberts, A., & Rowland, I.R. Assessing the in vivo data on low/no-calorie sweeteners and the gut microbiota. Food and Chemical Toxicology, accessed February 3, 2025, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33066852/.
