


ProBiota Bifido
12 mia. CFU, 60 kapsler, Seeking Health
Fordøjelse & Tarme
Probiotika udelukkende med bifidobakterier: 12 mia. CFU fra syv stammer, hvoraf flere er undersøgt i kliniske studier. Uden lactobaciller.
De fleste probiotiske tilskud kombinerer bifidobakterier med lactobaciller. ProBiota Bifido er sammensat anderledes og indeholder udelukkende bifidobakterier fordelt på syv stammer. Alle stammer er angivet med deres stammebetegnelse, så det fremgår præcis, hvilke bakterier produktet indeholder. Én kapsel om dagen er nok, gerne efter dagens sidste måltid.
Hvad er bifidobakterier?
Bifidobakterier er en gruppe bakterier, der naturligt er en del af den menneskelige tarmflora. De hører til de første bakterier, der etablerer sig i tarmen hos spædbørn, og de dominerer tarmfloraen i de første leveår. Med alderen falder andelen af bifidobakterier typisk, mens tarmfloraen bliver mere varieret.
ProBiota Bifido indeholder fem forskellige arter af bifidobakterier fordelt på syv stammer: B. longum (Bl-05), B. bifidum/lactis (Bb-02), B. infantis (Bi-26), B. bifidum (Bb-06), B. lactis (Bi-07), B. lactis (Bl-04) og B. breve (Bb-18). Mængden af levende bakterier angives i CFU (colony forming units), og hver kapsel indeholder 12 mia. CFU.
Stammerne i ProBiota Bifido omtales i litteraturen i relation til:
- Fermentering af kostfibre: Bifidobakterier lever af kulhydrater, som kroppen ikke selv kan nedbryde, fx visse kostfibre og oligosakkarider. Når de fermenterer dem, dannes blandt andet kortkædede fedtsyrer som acetat, der indgår i tarmens økosystem.
- Bifidobakterier gennem livet: Bifidobakterier er blandt de første bakterier, der etablerer sig i tarmen. Andelen ændrer sig gennem livet: den er højest hos spædbørn, lavere men relativt stabil i voksenlivet og typisk lavere hos ældre. B. longum er en af de arter, der findes i tarmen gennem hele livet.
- Klinisk undersøgte stammer: B. lactis Bl-04 og Bi-07 er undersøgt i et af de større probiotiske studier på raske voksne, med 465 fysisk aktive deltagere over fem måneder. Studiet fandt ingen problemer med tolerance. I et andet studie blev Bi-07 genfundet i afføringen efter tre ugers dagligt indtag, hvilket viser, at stammen kan passere gennem mave-tarm-kanalen.
Advarsel: Effekten af ProBiota Bifido kan variere fra person til person og afhænger af kost, livsstil og helbredstilstand. Når man begynder at tage probiotika, kan afføringsmønsteret ændre sig i en periode. Børn, gravide og ammende bør tale med sundhedspersonale før brug. Det anbefales også, at man taler med sundhedspersonale, før man begynder at tage dette produkt, hvis man har et svækket immunforsvar, har helbredsproblemer eller tager medicin.
Kosttilskud. Dette produkt er ikke et lægemiddel.
Indhold af aktive ingredienser
| Aktive Ingredienser | Pr. Dosis (1 kapsel) | *NRV |
| Probiotisk blanding (Bifidobakterier) | 151 mg (12 mia. CFU) | ** |
* Procentdel af næringsstof referenceværdierne i henhold til VO (EU) NO. 1169/2011.
** Referenceværdi (NRV) ikke fastlagt
Ingredienser: Probiotisk blanding (Bifidobacterium longum Bl-05, Bifidobacterium bifidum/lactis Bb-02, Bifidobacterium infantis Bi-26, Bifidobacterium bifidum Bb-06, Bifidobacterium lactis Bi-07, Bifidobacterium lactis Bl-04, Bifidobacterium breve Bb-18), fyldstof: mikrokrystallinsk cellulose, vegetabilsk kapsel (hypromellose, vand, gellangummi), L-leucin.
Bemærk: Produktets ingrediensliste kan afvige fra den viste, f.eks. ved ændringer fra producenten.