Om Lene
Lene hjælper særligt kvinder med hormonelle problemstillinger gennem forskellige faser af livet, fra PMS, PCOS og fertilitetsudfordringer til peri- og menopause. Hun har derfor et særligt fokus på de hormonelle forandringer og udfordringer, der kan opstå gennem kvindelivet.
Lene er registreret Hormonterapeut®, sygeplejerske, ernæringsvejleder og foredragsholder. Kombinationen af hendes sundhedsfaglige baggrund og specialisering inden for hormoner giver hende en bred faglig forståelse, som hun trækker på i sit arbejde med hormonelle og helbredsmæssige problemstillinger.
Hun har blandt andet gennemført kurser i autoimmune sygdomme og kræft hos læge Claus Hancke og videreuddanner sig løbende gennem fagrelevante kurser og webinarer. Samtidig følger hun den nyeste faglitteratur og forskning på området for løbende at udvikle sin viden.
Fagområder
Sådan arbejder Lene
Lene vejleder både kvinder og mænd i forbindelse med sygdom og hormonelle udfordringer. Hun tager udgangspunkt i hele klienten og ser på sammenhængen mellem symptomer, hormoner, kosttilskud, søvn, stress og kost. I vejledningen kan hun inddrage hormontests med måling af seks hormoner samt relevante blodprøver.