Et stort europæisk studie med knap 5.000 deltagere peger på, at en middelhavspræget kost kan være forbundet med en lavere risiko for fremskreden AMD. Deltagerne der scorede højst på at spise som middelhavskosten, havde 41 % lavere risiko for AMD, end dem med den laveste middelhavskost-score.
Hvad er AMD?
Aldersrelateret makuladegeneration, forkortet AMD, er en sygdom, der rammer makula. Makula er det centrale område af nethinden, der gør det muligt at læse, genkende ansigter og se fine detaljer.
Der findes to fremskredne former:
- Våd AMD: Unormale blodkar udvikles under nethinden og kan lække væske eller blod.
- Tør AMD: Cellerne i makula nedbrydes gradvist.
Der er nogle behandlingsmuligheder for våd AMD, mens behandlingsmulighederne for tør AMD stadig er meget begrænsede.
Hvad handlede studiet om?
Forskerne samlede data fra to store europæiske befolkningsstudier: Rotterdam-studiet fra Holland og det franske Alienor-studie.
I alt indgik 4.996 personer, der ved studiets begyndelse var fri for fremskreden AMD. Deltagerne var mindst 55 år i Rotterdam-studiet og mindst 73 år i Alienor-studiet.
Synet og nethinden blev undersøgt gentagne gange ved hjælp af fotografier af øjenbaggrunden. I Rotterdam-studiet blev deltagerne fulgt i gennemsnitligt 9,9 år og i enkelte tilfælde i mere end 21 år. I det franske studie var den gennemsnitlige opfølgning 4,1 år.
I løbet af opfølgningsperioden udviklede 155 deltagere fremskreden AMD.
Hvordan blev middelhavskosten vurderet?
Deltagernes kost blev vurderet ved hjælp af spørgeskemaer og kostinterviews. Herefter beregnede forskerne en middelhavskost-score fra 0 til 9 point, og hver deltager fik en score afhængig af deres kostvaner.
Der blev blandt andet givet point for et relativt højt indtag af:
- Grøntsager
- Bælgfrugter
- Kornprodukter
- Fisk
- Enkeltumættet fedt i forhold til mættet fedt
Der blev desuden givet point for et relativt lavt indtag af kød og mejeriprodukter samt for et moderat alkoholindtag.
En score på 0-3 blev klassificeret som lav efterlevelse, 4-5 som middel efterlevelse og 6-9 som høj efterlevelse af middelhavskosten.
Scoren af kosten var relativ i forsøget. Det betyder, at deltagerne blev sammenlignet med andre mænd og kvinder i samme studie og ikke med én fast, universel kostplan. En høj score betyder derfor, at deltageren spiste mere middelhavspræget end størstedelen af deltagerne i den pågældende studiepopulation.
Hvad viste studiet?
Da forskerne samlede resultaterne fra de to studier, havde deltagerne med den højeste middelhavskost-score 41% lavere risiko for at udvikle fremskreden AMD sammenlignet med deltagere med den laveste score.
Resultatet var justeret for en række faktorer, som også kan påvirke risikoen, herunder køn, rygning, uddannelse, kropsvægt, diabetes, forhøjet kolesterol, det samlede energiindtag, brug af vitamin- og mineraltilskud samt tegn på tidlig AMD ved studiets begyndelse.
Forskerne justerede også for to kendte genetiske risikovarianter for AMD, CFH og ARMS2. Det ændrede ikke resultatet væsentligt. Der blev heller ikke fundet tegn på, at sammenhængen mellem middelhavskosten og AMD var markant forskellig afhængigt af disse genetiske varianter.
Ingen enkelt fødevare forklarede resultatet
Forskerne undersøgte også, om sammenhængen kunne forklares af én bestemt del af kosten eksempelvis fisk, grøntsager, frugt eller forholdet mellem enkeltumættet og mættet fedt.
Ingen af de ni kostkomponenter var alene statistisk signifikant forbundet med risikoen for fremskreden AMD.
Det kan tyde på, at fordelen ikke ligger i én enkelt såkaldt superfood. Middelhavskosten består af mange fødevarer og næringsstoffer, som kan påvirke kroppen gennem forskellige og overlappende mekanismer.
Grøntsager og frugt kan blandt andet bidrage med carotenoider, polyfenoler og andre antioxidanter. Fisk tilfører omega-3-fedtsyrer, mens olivenolie og nødder bidrager med umættede fedtsyrer. Samtidig indeholder kosten typisk mindre rødt og forarbejdet kød.
Det samlede mønster kan dermed have større betydning end hvert enkelt element målt isoleret.
Hvad betyder det for dig?
Studiet er observationelt, hvilket betyder, at det viser en sammenhæng, men studiet kan ikke fastsætte et endegyldigt bevis for årsag og virkning. Det ville kræve randomiserede forsøg endeligt at fastsætte dette, og sådanne mangler stadig inden for AMD-forskningen.
Studiet giver ikke grundlag for at love, at middelhavskosten kan forhindre AMD. Det understøtter derimod budskabet om at en kost med mange grøntsager, frugter, bælgfrugter, fuldkornsprodukter, fisk og umættede fedtstoffer kan være forbundet med bedre langsigtet øjensundhed.
Selvom studiet er observationelt er der dog nogle kostvaner man kan overveje at implementere:
- Spis rigeligt med grøntsager, frugt og bælgfrugter hver dag
- Vælg fisk som en fast del af kosten flere gange om ugen
- Brug olivenolie som primær fedtkilde frem for mættet fedt
- Begræns rødt og forarbejdet kød samt mejeriprodukter
- Tænk i mønstre, ikke mirakelkure - Det er den samlede kost over tid, der ser ud til at gøre forskellen
Middelhavskosten er allerede kendt for at understøtte hjertet, hjernen og et sundt aldringsforløb generelt. Dette studie føjer et nyt og vigtigt kapitel til den historie: Det, du spiser, kan også være med til at passe på dit syn i mange år fremover.