Et randomiseret studie tyder på, at tilskud med lutein og zeaxanthin kan øge dette pigment hos personer med tidlig aldersrelateret makuladegeneration, AMD. Studiet peger også på en mulig forbedring af evnen til at se kontraster. Det kan dog ikke vise, om tilskuddene bremser selve sygdommen.
Hvad er AMD?
AMD står for aldersrelateret makuladegeneration. Det er en øjensygdom, der rammer makula, som er det lille område midt i nethinden, vi bruger, når vi læser, genkender ansigter eller ser fine detaljer.
Ved AMD bliver cellerne i dette område gradvist beskadiget. Det kan gøre det sværere at se skarpt midt i synsfeltet, mens det perifere syn ofte bevares.
I den tidlige fase har man ikke nødvendigvis tydelige symptomer. Derfor er forskere interesserede i, om det er muligt at støtte øjet, før skaderne bliver mere udtalte.
Hvad er makulapigment?
Makulapigmentet kan beskrives som et naturligt farvefilter i øjet.
Det består især af lutein og zeaxanthin og ligger i den centrale del af nethinden. Her kan pigmentet absorbere noget af det kortbølgede blå lys, inden lyset når de følsomme celler længere inde i øjet.
Lutein og zeaxanthin fungerer samtidig som antioxidanter. Det betyder, at de kan hjælpe med at beskytte øjets celler mod reaktive iltforbindelser, som dannes som en naturlig del af kroppens stofskifte og blandt andet kan øges ved påvirkning fra lys.
Forskerne bag studiet ville undersøge, om tilskud med lutein og zeaxanthin kunne øge mængden af makulapigment og samtidig påvirke synsfunktionen hos personer med tidlig AMD.
[[products-1]]
Fire grupper fulgt i 48 uger
Studiet omfattede 108 personer mellem 50 og 79 år med tidlig AMD. De blev tilfældigt fordelt i fire grupper, som dagligt fik enten:
- placebo (kapsler uden lutein eller zeaxanthin)
- 10 mg lutein
- 20 mg lutein
- 10 mg lutein sammen med 10 mg zeaxanthin
Forsøget varede 48 uger.
Hverken deltagerne eller forskerne vidste undervejs, hvem der fik hvilket tilskud, da det mindsker risikoen for, at forventninger påvirker resultaterne.
Forskerne målte blandt andet mængden af makulapigment, almindelig synsstyrke, evnen til at se kontraster og hvor hurtigt øjet kom sig efter et kraftigt lysglimt.
Mere makulapigment efter 48 uger
Efter 48 uger var mængden af makulapigment steget signifikant i gruppen, der fik 20 mg lutein, og i gruppen, der fik kombinationen af lutein og zeaxanthin.
Forskerne fandt også en såkaldt dosisrespons. Det betyder, at den højere dosis lutein generelt var forbundet med en større stigning i makulapigmentet.
De deltagere, der havde mindst makulapigment ved studiets begyndelse, så desuden ud til at få den største stigning. Det kan tyde på, at personer med et lavt udgangspunkt har mest at hente, men studiet var for lille til at konkludere det sikkert.
Det er også værd at bemærke, at tilføjelsen af zeaxanthin ikke gav en tydeligt større effekt på makulapigmentet end lutein alene i dette studie. Det betyder ikke, at zeaxanthin er uden betydning, men forskerne kunne ikke dokumentere en ekstra effekt af netop denne kombination.
Bedre evne til at se svage kontraster
Den tydeligste forbedring blev set i deltagernes kontrastfølsomhed.
Kontrastfølsomhed handler ikke om, hvor små bogstaver man kan læse på en synstavle. Det handler om, hvor godt man kan skelne en genstand fra dens baggrund, når forskellen mellem lyst og mørkt er lille.
Det kan for eksempel have betydning:
- i dæmpet belysning
- i tåge eller gråvejr
- når man skal se kanter og niveauforskelle
- når et ansigt eller en genstand ikke står tydeligt frem fra baggrunden
Efter 48 uger havde gruppen, der fik 20 mg lutein, en større forbedring end placebogruppen ved to af de målte kontrastniveauer.
Der blev også set forbedringer i nogle af de andre grupper, men resultaterne var ikke lige tydelige ved alle målingerne.
Mere pigment hang sammen med bedre synsfunktion
De deltagere, der fik den største stigning i makulapigment, havde generelt også den største forbedring i kontrastfølsomhed og synsstyrke. Sammenhængen peger på, at makulapigmentet kan have betydning for øjets funktion, men den beviser ikke i sig selv, at mere pigment var årsag til forbedringen.
Når forskerne sammenlignede grupperne direkte, fandt de ingen statistisk sikker forbedring af den almindelige synsstyrke. Der var heller ingen tydelig effekt på, hvor hurtigt synet kom sig efter kraftigt lys, eller på forandringer målt med et Amsler-gitter, som bruges til at opdage forvrængninger i det centrale synsfelt.
Den tydeligste forbedring var derfor deltagernes evne til at se svage kontraster.
Kan lutein og zeaxanthin beskytte på længere sigt?
Studiet giver et lovende fingerpeg, men kan ikke afgøre, om lutein og zeaxanthin faktisk bremser udviklingen af AMD. Forsøget varede knap et år og omfattede 108 personer, hvilket er for kort tid og for få deltagere til at måle, om færre udviklede en mere fremskreden form af sygdommen.
Et højere niveau af makulapigment kan muligvis være en fordel for øjets langsigtede beskyttelse. Der er dog brug for større studier med længere opfølgning, før man kan konkludere, om tilskuddene også kan påvirke selve sygdomsudviklingen.
Hvad kan vi tage med os?
Resultaterne er lovende. Efter 48 uger havde gruppen, der fik 20 mg lutein, fået mere makulapigment og en målbar forbedring af kontrastfølsomheden. Kombinationen af lutein og zeaxanthin øgede også mængden af makulapigment.
Det er interessant, fordi makulapigmentet er en del af øjets naturlige beskyttelse, og fordi kontrastfølsomhed har betydning i situationer, hvor lys, farver og konturer ikke står tydeligt frem.
Studiet peger derfor på, at lutein og zeaxanthin kan påvirke makulapigmentet og muligvis støtte dele af synsfunktionen hos personer med tidlig AMD. Forsøget var dog ikke stort eller langvarigt nok til at afgøre, om tilskuddene også kan bremse udviklingen til mere fremskreden AMD.
