Kalium og blodtryk: Hvad viser forskningen om kaliumtilskud?

En ny metaanalyse fra Journal of the American Heart Association (oktober 2026) har samlet de randomiserede forsøg om kaliumtilskud hos mennesker med ubehandlet forhøjet blodtryk. Resultatet er mere nuanceret, end man måske skulle tro. Her gennemgår vi, hvad studiet viste, hvem det er relevant for, og hvad kalium ellers betyder for helbredet.

Hvad er forhøjet blodtryk – og hvad er essentiel hypertension?

Blodtrykket angives med to tal:

• Det systoliske tryk (det øverste tal) er trykket i arterierne, når hjertet trækker sig sammen.
• Det diastoliske tryk (det nederste tal) er trykket, når hjertet hviler mellem slagene.

Efter de europæiske retningslinjer fra 2024 inddeles blodtrykket målt hos lægen i tre kategorier:

Når man har hypertension uden en enkelt identificerbar årsag, kaldes det primær eller essentiel hypertension. Det er den almindelige form for forhøjet blodtryk, og den skyldes typisk en blanding af arv, alder, vægt, kost og livsstil. Det modsatte er sekundær hypertension, hvor blodtrykket skyldes en anden sygdom, fx en nyresygdom eller en hormonforstyrrelse.

Hvad undersøgte studiet?

Forskerne samlede 19 randomiserede forsøg med i alt 803 voksne med essentiel hypertension, som ikke var i behandling med blodtryksmedicin. Forsøgene var udført mellem 1982 og 2021 i 11 lande, og deltagerne var alt mellem 18 og 79 år.

Forskerne stillede skrappe krav til, hvilke forsøg der kunne indgå:

• Kalium skulle gives som et isoleret tilskud, ikke sammen med andre mineraler eller som kostomlægning.
• Det skulle bekræftes via urinprøver, at deltagerne faktisk havde fået mere kalium.

Doserne var typisk mellem 30 og 140 mmol kalium om dagen, svarende til ca. 1.200–5.500 mg. Den mest brugte dosis lå omkring 64 mmol, eller ca. 2.500 mg om dagen.

Form og varighed: Kalium blev oftest givet som kaliumklorid. Forsøgene varede typisk fire uger, men spændte fra 2 til 16 uger.

Design: I de fleste forsøg prøvede de samme deltagere både kalium og placebo efter hinanden (et såkaldt overkrydsningsforsøg). I resten blev deltagerne fordelt i to grupper, der blev fulgt side om side.

Hvad viste studiet?

Målt hos lægen faldt blodtrykket i gennemsnit 5,3 mmHg systolisk og 4,5 mmHg diastolisk i forhold til kontrolgrupperne. Kontrolgrupperne lå i gennemsnit omkring 149/92 mmHg, så det svarer til et fald på ca. 3,5–5 procent.

Målt over et helt døgn med en blodtryksmåler, man bærer med sig, var faldet mindre: 2,8 mmHg systolisk og 3,2 mmHg diastolisk. Det er værd at hæfte sig ved, fordi døgnmålinger hænger tættere sammen med risikoen for hjertekarsygdom end enkeltmålinger hos lægen. Hos lægen kan blodtrykket desuden være kunstigt højt på grund af nervøsitet, den såkaldte 'hvide kittel-effekt'.

Udgangspunktet betyder meget

Effekten var størst hos deltagere med det højeste blodtryk fra start. For hver 10 mmHg højere systolisk tryk ved start faldt blodtrykket i gennemsnit ca. 4 mmHg mere. Det er dog en udforskende analyse og ikke et sikkert resultat.

Det kan også ses i de enkelte forsøg. De største effekter kom især fra ældre, mindre studier med deltagere med højt blodtryk. To af de mest præcise forsøg, hvor kontrolgrupperne lå på omkring 122–129 mmHg, fandt kun fald på 1–1,5 mmHg. Et enkelt ældre studie fandt en usandsynligt stor effekt, men den samlede konklusion ændrede sig stort set ikke, når det blev udeladt.

Højere dosis gav ikke større effekt

Der var ingen tydelig sammenhæng mellem dosis og effekt. Mere kalium gav altså ikke nødvendigvis et større fald. Forskerne fandt dog tegn på, at længere forløb gav lidt større effekt, og at forsøg med to parallelle grupper viste større fald end overkrydsningsforsøgene.

Bivirkninger

12,8 procent af dem, der fik kalium, oplevede mindst én bivirkning, mod 3,2 procent i kontrolgrupperne. Det var overvejende milde maveproblemer. Under 1 procent stoppede på grund af bivirkninger.

Forfatternes samlede vurdering er, at kaliumtilskud kan overvejes som et supplement for udvalgte personer med normal nyrefunktion. Det skal ikke erstatte blodtryksmedicin, hvis der er behov for det.

Hvordan påvirker kalium blodtrykket?

Kalium og natrium (fra salt) arbejder tæt sammen i kroppen. Når vi spiser meget salt, holder kroppen på væske, og blodtrykket stiger. Kalium ser ud til at modvirke det på flere måder:

• Nyrerne: kalium får nyrerne til at udskille mere natrium og dermed væske.
• Blodkarrene: kalium bidrager til, at karvæggene kan slappe af.
• Hormonsystemet: kalium påvirker det hormonsystem, der regulerer blodtrykket.

Effekten ser derfor ud til at være størst, når balancen mellem natrium og kalium er skæv, typisk hos mennesker, der spiser meget salt og lidt frugt og grønt. Forfatterne bag metaanalysen peger netop på, at det er balancen mellem de to mineraler, snarere end selve dosis af kalium, der ser ud til at være afgørende.

Kaliums andre sundhedseffekter

Kalium er et livsvigtigt mineral, som kroppen bruger til at styre væskebalancen og til at nerver, muskler og hjertet kan fungere normalt. Forskningen peger også på sammenhænge med flere andre helbredsforhold.

Lavere risiko for slagtilfælde

En stor metaanalyse fra 2013, udarbejdet for WHO, samlede 11 befolkningsstudier med over 127.000 deltagere. Et højere indtag af kalium var forbundet med 24 procent lavere risiko for slagtilfælde. Der var derimod ingen sikker sammenhæng med hjertekarsygdom generelt eller med blodpropper i hjertet.

Da der er tale om befolkningsstudier, viser de en sammenhæng og ikke nødvendigvis en direkte årsag. Mennesker, der spiser meget kalium, spiser ofte også mere frugt og grønt og lever generelt sundere. Samme analyse fandt, at mere kalium ikke havde negative effekter på nyrefunktion eller blodets fedtstoffer hos voksne.

Saltsubstitut med kalium

Et af de største forsøg på området er det kinesiske SSaSS-forsøg med knap 21.000 deltagere fra 600 landsbyer. Deltagerne havde tidligere haft et slagtilfælde eller var over 60 år med forhøjet blodtryk. Halvdelen af landsbyerne fik et saltsubstitut med 25 procent kaliumklorid i stedet for almindeligt salt.

Efter knap fem år havde saltsubstitut-gruppen:

• 14 procent færre slagtilfælde
• 13 procent færre alvorlige hjertekarhændelser
• 12 procent lavere dødelighed

Der var ikke flere alvorlige tilfælde af for højt kalium i blodet.

Resultatet er bemærkelsesværdigt, men det kan ikke tilskrives kalium alene, fordi deltagerne samtidig fik mindre natrium. Deltagerne var desuden en højrisikogruppe med et meget højt saltindtag, så resultatet kan ikke direkte overføres til danske forhold.

Knoglesundhed

En metaanalyse af 14 studier fra 2015 viste, at bestemte former for kalium (kaliumbicarbonat og kaliumcitrat) reducerede udskillelsen af kalk i urinen og sænkede en markør for nedbrydning af knoglevæv. Der var dog ingen effekt på knogletætheden. Forskningen tyder altså på en mulig gavnlig effekt på knoglerne, men det er endnu ikke vist, at det betyder stærkere knogler i praksis.

Kalium i mad: her finder du mest

Både EFSA og de nordiske næringsstofanbefalinger anbefaler, at voksne får ca. 3.500 mg kalium om dagen. Det er realistisk at nå gennem kosten, hvis den indeholder rigeligt med grøntsager, frugt, kartofler og bælgfrugter.

Indholdet varierer med sort og tilberedning. Når grøntsager koges, ender en del af kaliummet i kogevandet, så dampning, bagning eller brug af kogevandet i fx supper bevarer mere.

Hvad kan du gøre?

• Start med kosten. Kaliumrig mad giver samtidig fibre og andre næringsstoffer og erstatter ofte salt og forarbejdede produkter. Forfatterne bag metaanalysen understreger selv, at resultater fra tilskud ikke uden videre kan overføres til kalium fra mad, og omvendt.
• Skær ned på saltet. Kalium ser ud til at virke bedst, når natriumindtaget er højt, så mindre salt og mere kalium trækker i samme retning.
• Hvis du overvejer kaliumtilskud, så hold dig til den anbefalede dosis på pakningen. I Danmark er den vejledende maksimale mængde i kosttilskud 3.000 mg om dagen for voksne. Milde maveproblemer kan forekomme.
• Tal med din læge først, hvis du har nedsat nyrefunktion eller tager medicin, der kan hæve kalium i blodet, fx visse typer blodtryksmedicin eller vanddrivende medicin. Her kan for meget kalium være farligt.
• Kalium er ikke en erstatning for blodtryksmedicin. Har du fået ordineret medicin, er kalium højst et supplement, og eventuelle ændringer skal aftales med lægen.
• Mål over tid. Blodtrykket svinger naturligt, og en enkelt måling siger ikke meget. Hjemmemålinger over flere dage giver et mere retvisende billede af, om noget virker.

Konklusion

Den nye metaanalyse tyder på, at kaliumtilskud kan give et beskedent fald i blodtrykket hos mennesker med ubehandlet essentiel hypertension: ca. 5 mmHg målt hos lægen og noget mindre målt over et helt døgn. Effekten ser ud til at være størst hos dem med det højeste blodtryk, mens den er lille hos dem, der ligger tættere på normalområdet.

Kalium hænger desuden sammen med lavere risiko for slagtilfælde, og et højt indtag fra kosten er veldokumenteret som en del af en blodtryksvenlig livsstil. Den bedste strategi er sandsynligvis en kost med masser af grøntsager, frugt og bælgfrugter og mindre salt. Et kaliumtilskud kan for nogle være et supplement, så længe nyrefunktionen er normal, og man holder sig inden for de anbefalede mængder.