Kosttilskud med momentum: Kreatin, sulforaphan og urolithin A

Kosttilskud med momentum: Kreatin, sulforaphan og urolithin A

Maja Damgaard Maja Damgaard
Læsetid: 6 minutter

Lyt til artiklen
Audio generated by DropInBlog's Blog Voice AI™ may have slight pronunciation nuances. Learn more

De fleste år handler kosttilskudsforskning om de samme klassikere: omega-3, D-vitamin og magnesium. De er vigtige – men de er velkendte. I år har noget andet været mere interessant: enkelte kosttilskud er begyndt at skille sig ud, ikke fordi de lover mirakler, men fordi mekanismerne er blevet klarere, og de menneskelige studier stærkere.

Det drejer sig om kreatin, der ikke længere kun er for bodybuildere, sulforaphan, der handler om mere end detox-hype, og urolithin A, som har vist sig at være en nøglespiller i kroppens evne til at forny sine celler. 

Kreatin - mere end muskler

Kreatin er kendt som et styrketræningssupplement, men nyere forskning viser, at hjernen bruger kreatin på samme måde som musklerne: som et energi-buffer-system.

Hjernen lagrer kreatin i form af fosfokreatin, som kan levere hurtig energi, når neuroner er under pres – f.ek.s ved søvnmangel, mental belastning eller aldring.

Kreatin og kognition

Hjernen står for omkring 20 % af kroppens energiforbrug og har sit eget kreatindepot. Forskning viser, at højere doser på 10–20 gram dagligt kan øge kreatinindholdet i hjernen og forbedre kognitive funktioner under belastning. I et tysk studie fik deltagerne 20 gram kreatin dagligt i én uge. Efter 21 timers søvnmangel havde gruppen, der tog kreatin, bedre hukommelse og kognitiv funktion end placebogruppen.

Dosering af kreatin

De klassiske 3–5 gram kreatin om dagen er nok til at mætte musklerne. Men for at øge hjernens kreatinlagre kræves højere doser.

For at det overskydende kreatin kan passere blod-hjerne-barrieren, kan du øge kreatinindtaget til 10–20 gram i perioder med mental belastning, søvnmangel eller jetlag. Tag det gerne sammen med mad for at undgå maveproblemer. Kreatin er sikkert, veldokumenteret og et af de mest undersøgte kosttilskud nogensinde. Se vores udvalg af kreatin

Sulforapahan - cellernes forsvarsmekanisme

Sulforaphan forbindes ofte med “detox”, men i modsætning til meget andet i den kategori har sulforaphan en veldokumenteret biologisk mekanisme.

Sulforaphan er et bioaktivt stof, der dannes, når glucoraphanin i korsblomstrede grøntsager – især broccolispirer – spaltes af enzymet myrosinase. Stoffet aktiverer Nrf2, en central regulator af kroppens beskyttelsesgener. Når Nrf2 aktiveres, skrues der op for en lang række enzymer, der styrker antioxidantforsvaret og kroppens fase II-afgiftningssystem.

Sulforaphan og detox

I humanstudier har sulforaphan vist sig at øge kroppens evne til at udskille bestemte miljøgifte.

Et af de mest robuste fund kommer fra Qidong i Kina, et område med høj luftforurening. I et randomiseret studie fik deltagerne en broccolisprout-drink med cirka 263 mg glucoraphanin (forstadie til sulforaphan) og 7 mg sulforaphan dagligt i 12 uger. Udskillelsen af benzen steg med 61 % og acrolein med 23 % — to kræftfremkaldende stoffer fra luftforurening. Effekten viste sig allerede efter én dag og holdt sig gennem hele studiet.

Det betyder ikke, at kroppen “renses”, men at den bliver bedre til at håndtere bestemte kemiske belastninger, som vi ikke kan undgå i hverdagen.

Dosering af sulforaphan

De fleste studier anvender mellem 50 og 200 mg sulforaphan dagligt. Broccolispirer indeholder langt mere glucoraphanin end moden broccoli, men indholdet varierer meget. Sulforaphan dannes bedst fra rå eller let dampede grøntsager, da myrosinase ødelægges ved høj varme.

Som kosttilskud bruges ofte standardiserede ekstrakter, hvor både dosis og optagelse er mere kontrolleret.

Se vores Broccoli Ultra her

Urolithin A - mitokondiernes fornyelse

Urolithin A er et stof, der normalt dannes i tarmen ud fra polyfenoler i fødevarer som granatæble, bær og valnødder. Problemet er, at de fleste mennesker ikke har de tarmbakterier, der kan producere nok urolithin A. Derfor er det interessant som kosttilskud.

Urolithin A’s primære funktion er at aktivere mitofagi – en proces, hvor gamle og ineffektive mitokondrier nedbrydes, så nye og mere velfungerende kan tage over. Det er centralt, fordi mitokondriernes kvalitet falder med alderen og spiller en stor rolle for både muskler, energi og immunforsvar.

Muskler, energi og restitution

Humanstudier viser, at urolithin A kan støtte musklers energifunktion og modstandsdygtighed – især med stigende alder. I placebokontrollerede studier med 500–1.000 mg dagligt har man set forbedringer i muskeludholdenhed, gangdistance og markører for mitokondriefunktion, selv uden ændringer i træning.

Hos veltrænede atleter ser urolithin A ikke ud til at øge præstationen direkte. Til gengæld peger studier på bedre restitution og robusthed, herunder lavere markører for muskelskade efter hård belastning og en større intern stigning i VO₂max.. Effekten ser altså mere ud til at handle om modstandskraft end om præstationsboost.

Det er netop denne type tilskud, der er videnskabeligt interessant: ikke et mirakelmiddel, men et stof, der skaber målbare fysiologiske ændringer, som kan være relevante afhængigt af kontekst og belastning.

Som alternativ til tilskud indeholder fødevarer som granatæbler og valnødder forstadier til urolithin A. Dog kan kun en del af befolkningen omdanne disse effektivt via tarmbakterier, hvilket gør effekten fra kosten uforudsigelig.

Urothilin A og immunforsvar

Immunforsvaret bliver langsommere og mindre fleksibelt med alderen. Det betyder, at kroppen reagerer dårligere på nye infektioner og har sværere ved at “slå fra igen”, når en trussel er væk.

Nyere studier viser, at urolithin A kan hjælpe med at fornye immunforsvarets energiforsyning. Konkret har forskerne observeret, at personer, der tog urolithin A:

  • fik flere friske immunceller, der er bedre til at reagere på nye virus og bakterier
  • havde færre udmattede immunceller, som ellers hænger fast i en lav, kronisk alarmtilstand

  • fik immunceller, der brugte energi mere effektivt

Samlet peger det på et immunforsvar, der er mere modstandsdygtigt, hurtigere til at reagere og bedre til at restituere – uden at skrue op for unødig inflammation i kroppen.

Se vores udvalg af Urolithin A her

Konklusion

Kreatin, sulforaphan og urolithin A er ikke trends – de er resultatet af bedre mekanistisk forståelse og stærkere human data. De understøtter kroppens egne systemer for energi, forsvar og fornyelse og passer ind i en langsigtet strategi for sundhed, ydeevne og aldring.

Brugt fornuftigt – sammen med søvn, bevægelse og proteinrig kost – kan de give en reel, målbar fordel. Ikke ved at ændre biologien, men ved at støtte den, vi allerede har.

Kilder

« Tilbage til alle ekspertråd