Ifølge lægen og forskeren Peter Attia bør enhver, der har en hjerne, også interessere sig for, hvordan man bevarer den.
I sin podcast The Drive gennemgår han, hvordan livsstil og biologi påvirker hjernens aldring – og hvorfor vores daglige valg kan gøre en markant forskel, selv hvis vi har genetisk øget risiko for demens. Det fremhæves, at forskningen i dag giver et langt mere nuanceret og optimistisk billede af hjernens aldring end tidligere: selv små justeringer i vaner kan beskytte hjernen og forsinke dens naturlige nedgang over tid.
Fra sygdomsrisiko til hjernehelbred
De seneste års forskning har flyttet fokus fra ren forebyggelse af demens til det bredere begreb brain health - hjernesundhed.
En stor konsensusrapport fra Alzheimer’s Research UK beskriver, at god hjernesundhed ikke kun handler om at undgå sygdom, men om at optimere de mentale funktioner gennem hele livet – fra barndom til alderdom.
Ifølge rapporten kan op mod 40 % af alle demenstilfælde forklares med faktorer, som vi selv kan påvirke: fysisk inaktivitet, dårlig kost, søvnmangel, social isolation, højt blodtryk, rygning, alkohol og ubehandlede sygdomme som diabetes og depression. Det betyder, at ændringer i livsstil - især hvis de iværksættes tidligt - kan få stor betydning for hjernens funktion og modstandskraft.
Forskerne fremhæver desuden, at et fokus på hjernesundhed ikke kun handler om at undgå sygdom, men også om at bevare livskvalitet, selvstændighed og mental energi gennem hele livet.
Fem hovedområder for kognitiv optimering
Med udgangspunkt i de internationale forskningsresultater om multidomæne interventioner og Peter Attias fokus på livsstilsfaktorer kan hjernesundhed struktureres i fem hovedområder.
Denne ramme samler de mest veldokumenterede livsstilsdomæner, som forskning og klinisk erfaring peger på som centrale for hjernens vedligeholdelse.
1. Fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet øger blodgennemstrømningen i hjernen og kan fremme dannelsen af nye nerveceller, ifølge omfattende forskning på området.
Attia fremhæver fysisk aktivitet som en central livsstilsfaktor, og store befolkningsstudier understøtter, at motion midt i livet reducerer risikoen for demens betydeligt.
2. Søvn
Under søvnen rydder hjernen op i affaldsstoffer som beta-amyloid – et fund, der stammer fra nyere neurovidenskabelige studier.
3. Ernæring
Ifølge nyere forskning, spiller kost en central rolle for kognitiv funktion.
Forskning i tarm-hjerne-aksen antyder desuden, at et sundt mikrobiom kan støtte både humør og kognition – et område, der er i hastig udvikling.
4. Mental og social stimulation
Forskning i kognitiv reserve viser, at hjernen er plastisk og kan styrkes gennem læring og social aktivitet. Attia fremhæver sociale relationer som en vigtig del af et sundt livsmønster, men begrebet “hjernens plasticitet” stammer fra neurovidenskabelige studier.
5. Metabolisk og kardiovaskulær sundhed
Ifølge Attia hænger hjerte- og hjernesundhed tæt sammen. Et stabilt blodsukker, lavt blodtryk og en sund lipidprofil beskytter de små blodkar i hjernen. Når stofskifte, vægt og blodsukker holdes stabile, mindskes risikoen for mikroskader og betændelsestilstande, der kan påvirke hjernens energiforsyning.
Det betyder, at kost, bevægelse og stresshåndtering spiller sammen - ikke kun for kroppen, men i høj grad også for hjernen.
Genetik er ikke skæbne
En vigtig pointe fra Attias gennemgang er, at genetiske risikofaktorer ikke er determinerende. Han henviser til det velkendte ApoE4-gen, som øger risikoen for Alzheimer’s sygdom, men påpeger, at generne blot “sætter scenen” – livsstilen skriver manuskriptet.
Et stort langtidsstudie viser, at personer med ApoE4, men med sund livsstil, har næsten samme kognitive udvikling som personer uden genet. Attia fremhæver, at man ikke kan ændre sit DNA, men at man gennem sunde valg kan påvirke, hvordan generne udtrykkes. Dermed bliver genetisk risiko et udgangspunkt, ikke en dom.
Fra forskning til hverdagsvalg
De internationale konsensusudmeldinger understreger, at hjernesundhed ikke kun er et individuelt ansvar, men en samfundsopgave. Ulighed, miljøfaktorer og social isolation har dokumenteret indflydelse på kognitiv aldring, og indsatsen bør derfor integreres i folkesundhed, uddannelse og arbejdsliv.
Målet ikke er perfektion, men kontinuitet: små, gentagne valg i den rigtige retning skaber store resultater over tid. At investere i sin hjernesundhed handler derfor ikke kun om at undgå sygdom, men om at leve med klarhed, energi og mental fleksibilitet længst muligt.
Et budskab til alle med en hjerne
Peter Attia sammenfatter sit synspunkt ved at understrege, at alle er i risiko for kognitivt forfald, men at alle samtidig har mulighed for at gøre noget ved det.
At holde hjernen sund handler ikke om én isoleret strategi, men om helheden. De fem hovedområder - motion, søvn, ernæring, social kontakt og metabolisk balance - udgør tilsammen grundlaget for et stærkere og mere modstandsdygtigt sind gennem hele livet.
Når vi plejer hjernen, plejer vi samtidig det, der gør os menneskelige: hukommelse, kreativitet, empati og livsglæde.
Kilder:
Attia, P. (2023). #251 – AMA #46: Optimizing brain health: Alzheimer’s disease risk factors, APOE, prevention strategies, and more. Peter Attia MD.
Ranson, J. M., et al. (2021). Modifiable risk factors for dementia and dementia risk profiling. A user manual for Brain Health Services—part 2 of 6. Alzheimer's Reseearch & Therapy.
(2021). Beyond dementia risk reduction: a consensus statement on Brain HealthNovember 2021. Alzheimer's Research UK.
