Sodavand, morgenmadsprodukter, kiks, færdigretter og pakkede snacks fylder i mange børns kost. En stor del af disse produkter betegnes som ultraforarbejdede fødevarer, fordi de ikke blot er tilberedt, men industrielt fremstillet af en række ingredienser, tilsætningsstoffer og forarbejdede råvarer.
Et nyt spansk studie peger på, at et højt indtag af ultraforarbejdet mad i de tidlige barneår kan være forbundet med en større risiko for senere at udvikle astma. Resultaterne er interessante, men studiet kan ikke bevise, at maden i sig selv er årsagen.
Hvad er ultraforarbejdet mad?
Det meste af den mad, vi spiser, er forarbejdet i større eller mindre grad. Havregryn er blevet valset, mælk er pasteuriseret, og grøntsager kan være frosne eller skåret ud. Det gør dem ikke nødvendigvis ultraforarbejdede.
I forskning anvendes ofte det såkaldte NOVA-system, som inddeler fødevarer efter graden og formålet med deres industrielle forarbejdning. Ultraforarbejdede fødevarer tilhører NOVA-gruppe 4 og er typisk sammensat af flere ingredienser, hvoraf nogle sjældent bruges i et almindeligt køkken.
Det kan blandt andet være:
- Sodavand og andre sødede drikke
- Pakkede kager, kiks og slik
- Søde morgenmadsprodukter
- Chips og andre snacks
- Visse færdigretter og fastfoodprodukter
- Industrielt fremstillede desserter og mælkeprodukter
Produkterne kan indeholde smagsstoffer, farvestoffer, emulgatorer, sødemidler og andre tilsætningsstoffer. Samtidig indeholder de ofte meget sukker, salt eller fedt og relativt få fibre og naturlige mikronæringsstoffer.
Forskerne fulgte børn gennem flere år
Det nye studie er baseret på data fra det spanske SENDO-projekt, der følger børn fra fire- til femårsalderen. Forskerne undersøgte 691 børn, som ved studiets begyndelse ikke havde den sygdom, de efterfølgende blev fulgt for. Børnene var i gennemsnit knap fem år gamle, og opfølgningen varede i gennemsnit 3,4 år.
Forældrene udfyldte et omfattende spørgeskema om børnenes kost med 147 forskellige fødevarer. På den baggrund beregnede forskerne, hvor stor en del af børnenes samlede energiindtag der kom fra ultraforarbejdede fødevarer. Kostregistreringen blev foretaget ved studiets begyndelse og opdateret efter tre år. Oplysninger om astma og forskellige allergiske sygdomme blev opdateret årligt.
Børnene blev derefter inddelt i tre grupper efter deres indtag af ultraforarbejdet mad.
Større forekomst af astma
I gruppen med det laveste indtag af ultraforarbejdet mad udviklede 2,6 procent astma i løbet af opfølgningen. I den mellemste gruppe var andelen 9,9 procent, mens den var 7,6 procent i gruppen med det højeste indtag.
Da forskerne samlede de to grupper med det højeste indtag, havde børn, som fik mindst 30 procent af deres energi fra ultraforarbejdede fødevarer, en beregnet 3,76 gange højere risiko for at udvikle astma end børnene med det laveste indtag.
I studiet tog forskerne blandt andet højde for alder, køn, amning, samlet energiindtag, vægtstatus, skærmtid, passiv rygning samt forældrenes viden og holdninger til sund kost, og sammenhængene i studiet er fundet efter forskerne havde taget højde for dette.
Det er dog værd at bemærke, at risikoen ikke steg jævnt fra den mellemste til den højeste gruppe, og der også var en usikkerhed, så sammenhængen skal undersøges videre i større studier.
Ikke den samme sammenhæng med allergi
Forskerne undersøgte også, om ultraforarbejdet mad var forbundet med allergisk astma, atopisk eksem eller fødevareallergi, men her fandt de ingen sammenhænge.
Astma hos børn kan være tæt forbundet med allergi, men sygdommen kan også udvikles gennem andre mekanismer. Resultaterne kan derfor pege på, at en eventuel sammenhæng mellem ultraforarbejdet mad og astma ikke nødvendigvis skyldes en klassisk allergisk reaktion.
Det er dog kun en mulig forklaring. Studiet målte ikke direkte de biologiske mekanismer, der kunne forbinde kosten med luftvejene.
Studiet viser en sammenhæng – ikke en årsag
Studiets styrke er, at børnene blev fulgt fremad i tid, og at børn med eksisterende sygdom blev sorteret fra. Det gør det mere sandsynligt, at kostvanerne kom før astmadiagnosen.
Der er samtidig flere begrænsninger. Kosten blev oplyst af forældrene og kan derfor være registreret upræcist. Kun 691 af de oprindeligt 1.546 deltagere indgik i den endelige analyse, og antallet af nye astmatilfælde var forholdsvis lavt. Der kan desuden være forskelle mellem familier med et højt og lavt indtag af ultraforarbejdet mad, som forskerne ikke fuldt ud har kunnet tage højde for.
NOVA-systemet fortæller heller ikke nødvendigvis, om en fødevare er ernæringsmæssigt god eller dårlig. To produkter kan begge klassificeres som ultraforarbejdede, selv om de har meget forskelligt indhold af sukker, fibre, fedt og næringsstoffer.
Hvad kan man tage med fra studiet?
Resultaterne giver ikke grundlag for at konkludere, at ultraforarbejdet mad direkte forårsager astma. De viser heller ikke, at enkelte snacks eller færdigprodukter i sig selv er et problem.
Studiet føjer sig dog til en voksende forskning i, hvordan den samlede grad af forarbejdning og kostens kvalitet kan hænge sammen med børns helbred. Det støtter det generelle råd om, at størstedelen af kosten med fordel kan bestå af almindelige råvarer som grøntsager, frugt, fuldkorn, bælgfrugter, fisk, æg og andre minimalt forarbejdede fødevarer.
Der er brug for større og længerevarende undersøgelser, før man kan afgøre, om en reduktion af ultraforarbejdet mad faktisk kan forebygge astma. Indtil da bør resultaterne betragtes som et vigtigt signal men ikke som det endelige svar.