Et nyt internationalt studie viser, at fødevareallergi ikke kun påvirker kroppen – men også sindet. Over halvdelen af de adspurgte voksne og pårørende rapporterede psykologisk stress, tæt knyttet til frygten for allergiske reaktioner og behovet for konstant at være på vagt.
Fødevareallergi og den usynlige byrde
At leve med fødevareallergi handler ikke kun om at undgå bestemte fødevarer. Det betyder også at leve med en konstant bevidsthed om risiko – ved måltider, rejser, restaurantbesøg og sociale sammenkomster.
Den evige frygt for at blive udsat for et allergen, eller at et barn skal få en reaktion, skaber en vedvarende følelse af kontroltab og årvågenhed.
Denne belastning kan føre til psykologisk stress, hvor bekymring og alarmberedskab bliver en fast del af hverdagen. Over tid kan det føre til angst, depression og nedsat livskvalitet – særligt blandt personer, der tidligere har oplevet alvorlige allergiske reaktioner.
Et globalt blik på allergi og mental sundhed
I det nye studie af Purser et al., offentliggjort i Clinical & Translational Allergy (2025), deltog 2.702 personer fra 27 lande, herunder både voksne med fødevareallergi og pårørende til børn med allergi.
Forskerne undersøgte, hvor mange typer af psykologisk stress deltagerne oplevede. Voksne kunne vælge mellem 21 typer, mens der var 13 for børn. Der var altså ikke tale om en samlet 'stress-score', men om antallet af forskellige stressfaktorer, som fødevareallergien påvirkede.
Den mest udbredte stresskilde var angst for en allergisk reaktion, rapporteret af 62,5 % af voksne og 72,6 % af pårørende. Andre hyppige belastninger omfattede frygten for at spise ude, sociale begrænsninger og bekymring for uvidenhed blandt andre.
Når stress og allergi påvirker hinanden
Forskningen viser, at stress og allergi kan forstærke hinanden. Kronisk bekymring og undgåelsesadfærd kan forværre den psykiske belastning, mens alvorlige allergiske hændelser kan øge frygten for gentagelse.
Studiet viste, at personer med tidligere anafylaksi oplevede markant flere typer af stress – og at de, der var blevet udstyret med en adrenalin autoinjektor (AAI), også rapporterede højere belastning. Forskerne peger på, at AAI-forskrivning kan fungere som en konstant påmindelse om risikoen for en livstruende reaktion – et fund, som sundhedspersonale bør være opmærksomme på, når de vejleder patienter.
Et andet tydeligt mønster var kønsforskelle: kvinder – både voksne med allergi og kvindelige pårørende – rapporterede signifikant flere typer af stress end mænd. Det tyder på, at psykologisk støtte og rådgivning bør målrettes forskelligt afhængigt af rolle og køn.
Forskelle på tværs af lande og livssituationer
Stressniveauet varierede markant fra land til land. De højeste niveauer blev rapporteret i Australien, Brasilien, Canada og Storbritannien – muligvis som følge af forskelle i sundhedssystemer, mediedækning eller offentlig bevidsthed om fødevareallergi.
Derudover fandt forskerne et tydeligt mønster mellem uddannelse og stress. Voksne med en ph.d. eller lægeuddannelse rapporterede færrest typer af stress, sandsynligvis fordi de har højere helbredslitteracitet og dermed bedre forståelse for risikovurdering og håndtering.
Et andet tydeligt mønster var aldersforskelle i, hvem der oplevede mest stress. Hos yngre børn var det forældrene, der var mest belastede – sandsynligvis fordi ansvaret for barnets sikkerhed lå hos dem. Hos ældre børn og teenagere var det derimod de unge selv, der oplevede mere stress, i takt med at de blev mere selvstændige og skulle håndtere allergien på egen hånd.
Det viser, at støtteindsatser bør tilpasses alderen og den fase, barnet eller familien befinder sig i.
Hvad kan man gøre?
Forskerne bag studiet understreger, at mange lever med en usynlig psykisk byrde, som sjældent bliver adresseret i den kliniske praksis. De anbefaler, at sundhedsprofessionelle ikke kun spørger til allergiske symptomer, men også til mental trivsel, social frygt og livskvalitet.
Psykologisk støtte, risikokommunikation og undervisning i sikker håndtering – fx korrekt brug af AAI – kan reducere bekymring og give patienter en større følelse af kontrol. Samtidig kan fællesskaber og patientnetværk mindske følelsen af isolation, som mange med fødevareallergi oplever.
Konklusion
Studiet af Purser og kolleger viser tydeligt, at fødevareallergi ikke kun handler om kroppen, men i høj grad også om psyken.
Angst for allergiske reaktioner, konstant årvågenhed og social begrænsning kan udvikle sig til en betydelig psykisk belastning – især hos kvinder, forældre til små børn og personer med tidligere anafylaksi.
Ved at anerkende disse psykologiske aspekter og tilbyde støtte, kan sundhedsvæsenet hjælpe mennesker med fødevareallergi til at leve mere trygt, deltagende og mentalt balanceret – ikke bare overleve med deres diagnose.
Kilder
Purser, S. E. M., et al. (2025). Associations with food allergy-related psychological distress in a global sample of adults, children and caregivers. Wiley.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er fødevareallergi?
Fødevareallergi er en overreaktion i immunforsvaret, hvor kroppen fejlagtigt opfatter bestemte fødevarer som farlige. Når man spiser disse, frigives signalstoffer som histamin, der kan give symptomer som kløe, hævelse, maveproblemer eller i sjældne tilfælde en alvorlig allergisk reaktion (anafylaksi). Allergien skal skelnes fra fødevareintolerans, som ikke involverer immunforsvaret.
Hvorfor får man fødevareallergi?
Årsagen til fødevareallergi er kompleks og skyldes et samspil mellem gener og miljø. Arvelighed spiller en stor rolle – børn af allergikere har højere risiko. Samtidig påvirker moderne livsstil, hygiejneniveau, tarmflora og tidlig kostintroduktion immunsystemets udvikling. Når balancen forstyrres, kan kroppen begynde at reagere unødigt kraftigt på ellers harmløse fødevarer som mælk, nødder eller skaldyr.
